Ingredienser
-
1 kg små kartofler
-
2 fed hvidløg, knust
-
5 spsk. olivenolie
-
1 spsk. timian
-
1 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Smashed potatoes hedder denne überlækre kartoffelret i Storbritannien og USA. Det har vi på dansk elegant oversat til knuste kartofler eller maste kartofler.
Det er en utroligt simpel ret, men hold nu op, hvor smager den godt. Ja, faktisk vil vi hævde, at knuste kartofler meget vel kan ende med at blive din nye yndlingsmåde at spise kartofler på.
Under alle omstændigheder vil de knuste kartofler fungere som et kærkomment supplement til kartoffelmos, kartoffelsalat, brasekartofler, pommes Anna, rösti m.fl.
En klar fordel ved knuste kartofler er, at retten er lige ud ad landevejen – den kan simpelt hen ikke mislykkes, selv på en dårlig dag.
Vi har valgt at bruge en god olivenolie som fedtstof på de knuste kartofler. Så kan retten spises af vegetarer og veganere. Men du kan sagtens droppe olie og bruge 30 g smeltet smør i stedet.
Knuste kartofler er herligt tilbehør til ALT! Kød, fisk, andre grøntsagsretter. Eller bare som en lille snack i utide.
Ingredienser
1 kg små kartofler | |
2 fed hvidløg, knust | |
5 spsk. olivenolie | |
1 spsk. timian | |
1 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog de vaskede kartofler (hele, med skræl) 15 minutter i usaltet vand |
2
Færdig
|
Rør de øvrige ingredienser sammen til en krydret hvidløgsolie |
3
Færdig
|
Læg kartoflerne på et stykke bagepapir og mas dem med bunden af et glas - kartoflerne skal revne og være let fladtrykte, men må ikke gå helt itu |
4
Færdig
|
Fordel hvidløgsolien over kartoflerne |
5
Færdig
|
Bag 15 minutter midt i en 225 grader varm ovn, til kartoflerne er blevet lidt lysebrune |