Ingredienser
-
Suppen
-
1 liter bouillon
-
1 løg, finthakket
-
3 laurbærblade
-
3 allehånde, knust
-
Kødbollerne
-
400 g hakket kalv/flæsk
-
1 løg, revet
-
1 æg
-
1 daggammelt rundstykke, krummerne
-
3 ansjoser, finthakket
-
1 spsk. persille, finthakket
-
1 tsk. salt, peber
-
Sovsen
-
60 g smør
-
6 spsk. mel
-
2.5 dl suppe
-
2.5 dl mælk
-
1 tsk. salt, peber
-
2 spsk. citronsaft
-
60 g kapers
-
Persille, finthakket
Et par ord om vores opskrift
Hvis du i almindelighed holder af gammeldags kødbolle og en god sovs, så vil du ELSKE Königsberger Klopse.
Klopse betyder kødboller, og Königsberg er det gamle tyske navn for Kaliningrad, altså det tidligere Østpreussen, hvorfra retten stammer. Vi taler om solid borgerkost med flere hundrede år på bagen; god og nærende tysk mad fra før, verden gik af lave.
I forhold til danske kødboller er Klopse som regel lidt større (som golfbolde) og indeholder krummer af hvidt brød samt finthakkede ansjoser og persille. Smagen er uhyre tryg og velkendt.
Sovsen laves af en opbagning, hvori røres mælk (eller fløde) og noget af den krydrede suppe, som bollerne er kogt i. Til sidst tilsmages sovsen med citronsaft (eller hvidvin) og kapers.
På de fleste traditionelle spisesteder i Tyskland serveres Königsberger Klopse med kogte kartofler og syltede rødbeder. Vi har udeladt rødbederne, fordi vi lavede retten en varm sommerdag efter en ferie i bl.a. Tyskland – men rødbeder giver skam god mening.
Se Spicy Twists opskrift på hurtige syltede rødbeder·
Som til al anden god, gammeldags tysk mad smager et glas skummende øl formidabelt til Königsberger Klopse. Et glas kølig riesling kan også sagtens gå an. Guter Appetit!
Ingredienser
Suppen |
|
1 liter bouillon | |
1 løg, finthakket | |
3 laurbærblade | |
3 allehånde, knust | |
Kødbollerne |
|
400 g hakket kalv/flæsk | |
1 løg, revet | |
1 æg | |
1 daggammelt rundstykke, krummerne | |
3 ansjoser, finthakket | |
1 spsk. persille, finthakket | |
1 tsk. salt, peber | |
Sovsen |
|
60 g smør | |
6 spsk. mel | |
2.5 dl suppe | |
2.5 dl mælk | |
1 tsk. salt, peber | |
2 spsk. citronsaft | |
60 g kapers | |
Persille, finthakket |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start med at sætte suppen over i en middelstor gryde, så krydderierne når at afgive smag |
2
Færdig
|
Rør kødfarsen sammen og form til boller på størrelse med golfbolde - beregn ca. 4 stk. til hver person |
3
Færdig
|
Anbring kødbollerne i suppen og lad dem simre ved lav varme i 15 minutter |
4
Færdig
|
Si noget af suppen fra til sovs og lad kødbollerne stå i resten |
5
Færdig
|
Smelt smørret i en gryde med middellav varme og rør melet i, til opbagningen er glat |
6
Færdig
|
Tilsæt den siede suppe og mælk i en tynd stråle under omrøring, så sovsen hele tiden når at tykne imens - sovsen skal ende med at være ret tyk |
7
Færdig
|
Smag sovsen til med salt, peber og citronsaft |
8
Færdig
|
Tag sovsen af ilden og rør kapers i |
9
Færdig
|
Drys med persille |