Ingredienser
-
500 g lammeinderlår
-
2 store spsk. græsk yoghurt
-
2 spsk. olie
-
1 spsk. citronsaft
-
2 fed hvidløg, knust
-
2 tsk. spidskommen, knust
-
2 tsk. korianderfrø, knust
-
1 tsk. kanel
-
1 tsk. chiliflager
-
1 tsk. salt
-
Desuden
-
Peberfrugter
Et par ord om vores opskrift
Lammeinderlår er magert, mørt kød, der i smag minder ganske meget om mørbraden. Hvis du falder over denne udskæring, er det bare om at slå til: Det kan simpelt hen ikke gå galt.
For at mørne inderlåret yderligere – og give det en laber, lidt eksotisk smag – får kødet 8 timer i en yoghurtdressing, der minder en del om den skønne tandoori-marinade. I denne opskrift er der ’kun’ yoghurt, citron, olie, hvidløg, spidskommen, korianderfrø, kanel, chili og salt – men hvis du har lyst til at tilsætte endnu flere krydderier og komme hele vejen hjem til Indien, kan du finde en opskrift på tandoorimarinade her.
Vores lammeinderlår vejede 500 gram og skulle have 20 minutter på indirekte grill samt 5 minutter direkte over de glødende briketter. Det giver perfekt stegt kød, der er saftigt og en lillebitte smule rosa i midten.
Sammen med lammeinderlåret røg der nogle halverede peberfrugter på grillen. De fik samme tid og forvandledes fra en lidt halvtam grøntsag til det sødeste, blødeste tilbehør. Peberfrugter fortjener i dén grad varme!
Som tilbehør til lammeinderlår og grillede peberfrugter spiste vi en enkel bulgursalat med snittede grøntsager og en olie/eddike-dressing tilsat lidt sennep og honning.
Ingredienser
500 g lammeinderlår | |
2 store spsk. græsk yoghurt | |
2 spsk. olie | |
1 spsk. citronsaft | |
2 fed hvidløg, knust | |
2 tsk. spidskommen, knust | |
2 tsk. korianderfrø, knust | |
1 tsk. kanel | |
1 tsk. chiliflager | |
1 tsk. salt | |
Desuden |
|
Peberfrugter |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Læg lammeinderlåret i en frysepose, bland de øvrige ingredienser og fordel på kødet |
2
Færdig
|
Lad lammeinderlåret marinere mindst 7 timer i køleskab og tag ud 1 time før grillning |
3
Færdig
|
Skær peberfrugterne i halve og fjern frø og stilk |
4
Færdig
|
Skrab lidt af yoghurtmarinaden af kødet med fingrene |
5
Færdig
|
Steg lammeinderlår og peberfrugter 20 minutter på indirekte grill |
6
Færdig
|
Steg lammeinderlåret 5 minutter på direkte grill, så det får stegeskorpe |
7
Færdig
|
Lad kødet hvile 10 minutter, før det skæres i tynde skiver |