Opskrift: Marokkansk kikærtesuppe – harira
med frisk ingefær og kanel

0 0
Opskrift: Marokkansk kikærtesuppe – harira

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
3 stængler blegselleri
3 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
2 løg
20 g frisk ingefær
2 dl røde linser
600 g kogte kikærter
8 dl kogevand eller grøntsagsbouillon
1 ds. flåede tomater
Krydderiblanding
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
2 tsk. paprika
1 tsk. sorte peberkorn
1 tsk. kanel
1 tsk. salt
Topping
Græsk yoghurt
Frisk koriander

Pragtfuld, sund og mættende suppe med varme krydderier

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Krydderiblanding

  • Topping

Et par ord om vores opskrift

Del

Harira er en suppe, der i dén grad er åben for fortolkninger. Lidt ligesom en chili con (eller sin) carne, der også åbner mulighed for at proppe alle mulige og umulige gode sager i.

Mere velstående marokkanere tilbereder deres harira på lammekød. De knapt så velstående – og dem er der flest af – koger en stor skudefuld suppe udelukkende på grøntsager. For at mætte de mange sultne munde fyldes suppen med kikærter og linser, som giver godt med protein (ligesom kød) og en rar mæthedsfornemmelse.

Krydderier er til gengæld billige i Nordafrika, så dem bruger man rigeligt af. Det kan fx være ingefær, kanel, spidskommen, korianderfrø, paprika og sort peber. Det kunne også være kardemomme. Og safran, som nok igen er mest brugt af velhaverne.

I solidaritet med de millioner af helt almindelige marokkanere uden Bentley i garagen og kilovis af guld på hænder og arme vælger vi den vegetariske udgave af harira. Uden safran. Du kan godt begynde at glæde dig.

Som tilbehør til den duftende kikærtesuppe vil lune fladbrød være passende. Vi foreslår at toppe suppen med en skefuld græsk yoghurt og en håndfuld korianderblade. Det grønne islæt kan også sagtens være mynteblade. Og skal det være rigtigt marokkansk, serverer du en kop sødet myntete til.

Her på Spicy Twist koger vi altid vores kikærter selv, men vi fordømmer naturligvis ikke dem, der hellere åbner et par dåser færdigkogte kikærter. Fordelen ved at koge kikærterne selv er, at det er billigere og mere bæredygtigt – og at du får det skønneste kogevand, som du kan bruge i suppen.

Det er let at koge sine egne kikærter: Læg et par håndfulde tørre kikærter i blød i rigeligt vand i mindst 8 timer. Kassér dette vand og kog nu kikærterne 40 minutter i masser af frisk vand tilsat 1 tsk. salt og 5 laurblade. Husk at skumme vandet i starten. Lad gerne kikærterne stå og trække længe i vandet bagefter.

Ingredienser

Antal personer:
3 spsk. olie
3 stængler blegselleri
3 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
2 løg
20 g frisk ingefær
2 dl røde linser
600 g kogte kikærter
8 dl kogevand eller grøntsagsbouillon
1 ds. flåede tomater
Krydderiblanding
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
2 tsk. paprika
1 tsk. sorte peberkorn
1 tsk. kanel
1 tsk. salt
Topping
Græsk yoghurt
Frisk koriander
3 fra 2 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Varm olien op i en passende stor gryde og tilsæt de fint snittede grøntsager inkl ingefær

2
Færdig

Tilsæt også gerne stilkene fra den friske koriander i stedet for at smide dem ud

3
Færdig

Steg ved middellav varme, til grøntsagerne bliver blanke og falder sammen

4
Færdig

Knus krydderierne og steg med et par minutter, til det dufter kraftigt

5
Færdig

Tilsæt linser, kikærter, kogevand/bouillon og flåede tomater og småkog 45 minutter under låg

6
Færdig

Servér rygende varmt med en klat yoghurt og friske korianderblade

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée
forrige
Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée
Opskrift: Klassisk spaghetti aglio olio e peperoncino
næste
Opskrift: Klassisk spaghetti aglio olio e peperoncino
Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée
forrige
Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée
Opskrift: Klassisk spaghetti aglio olio e peperoncino
næste
Opskrift: Klassisk spaghetti aglio olio e peperoncino

Tilføj Din Kommentar