Opskrift: Klassisk spaghetti aglio olio e peperoncino
med hvidløg, olie og chili

Opskrift: Klassisk spaghetti aglio olio e peperoncino

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g spaghetti
0.75 dl olivenolie
5 fed hvidløg
1 tsk. chiliflager
2 dl kogevand
Persille

Italienernes egen yndlingspasta er utroligt nem og billig

Tilhører:
  • Billig mad
  • Nem og hurtig mad
  • Stærk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Rent gastronomisk er den store, syditalienske havneby Napoli berømt for at have givet verden pizza. Uden for Italien er det mindre kendt, at de engang så fattige, men kreative napolitanere også har opfundet den vidunderlige pastaret spaghetti aglio olio e peperoncino.

Helt ordret betyder spaghetti aglio olio e peperoncino: Spaghetti (med) hvidløg, olie og chili. Det er én af italienernes mest elskede og brugte pastaretter, men den er så simpel, at den sjældent finder vej til restauranternes menukort.

Faktisk er spaghetti aglio olio e peperoncino næsten lige så ukendt uden for Italien som den forrygende romerske pastaret cacio e pepe.

Det er både synd og skam, for den dejlige spaghettiret er klassisk italiensk velsmag. Og oven i købet utroligt nem og billig at lave. Det tager højst 20 minutter, fra du går ud i køkkenet, til du står med en skudefuld duftende spaghetti aglio olio e peperoncino – som dybest set blot består af 5 prisbillige ingredienser: Spaghetti, hvidløg, olie, chili og kogevand fra pastaen.

Der findes forskellige variationer af retten:

  • Nogen tilsætter lidt friskhakket persille (den variant foretrækker vi).
  • Nogen drysser med revet pecorino eller parmesan.
  • Nogen tilsætter et par spsk. citronsaft til sidst.
  • Nogen salter retten med finthakkede ansjoser.
  • Hvad tror du, du vil foretrække? Tænk lidt over det, men ikke for længe. For nu går vi i gang…
0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Sæt pastavandet over

2
Færdig

Sæt en pande med olien over på middellav varme

3
Færdig

Snit hvidløg i papirtynde skiver og begynd at stege langsomt i olien - hvidløget må højst blive let lysebrunt, ellers bliver det for bittert

4
Færdig

Nu koger pastavandet - tilsæt en stor spsk. salt og mas spaghettien ned i vandet

5
Færdig

Kog spaghettien næsten al dente, dvs. ikke helt færdig

6
Færdig

Tilsæt chili til olien og hvidløget og lad stege lidt med

7
Færdig

Gem 2 dl kogevand pr. 500 g pasta og hæld resten af vandet ud

8
Færdig

Skru op for varmen på panden og tilsæt spaghettien

9
Færdig

Tilsæt pastavandet og vend spaghettien godt rundt, til vandet er fordampet - det tager et par minutter

10
Færdig

Rør lidt finthakket persille i retten og servér rygende varm

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Marokkansk kikærtesuppe - harira
forrige
Opskrift: Marokkansk kikærtesuppe – harira
Opskrift: Hjemmelavet chiliolie (verdens nemmeste!)
næste
Opskrift: Hjemmelavet chiliolie (verdens nemmeste!)
Opskrift: Marokkansk kikærtesuppe - harira
forrige
Opskrift: Marokkansk kikærtesuppe – harira
Opskrift: Hjemmelavet chiliolie (verdens nemmeste!)
næste
Opskrift: Hjemmelavet chiliolie (verdens nemmeste!)

Tilføj Din Kommentar