Opskrift: Mormors boller i selleri
med timian

0 0
Opskrift: Mormors boller i selleri

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Kødboller
500 g hakket kalv/flæsk
3 spsk. havregryn
2 æg
1 stort løg, revet
1 tsk. timian
1 tsk. salt, peber
Desuden
1.2 liter vand
4 laurbærblade
1 spsk. salt, peber
1 selleri
4 gulerødder
Persille
Sovs
60 g smør
6 spsk. mel
6 dl kogevand

God, gammeldags mad med en skøn, tyk sovs

Ingredienser

  • Kødboller

  • Desuden

  • Sovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Boller i karry er en af danskernes livretter. Alle elsker den trygge, velkendte smag af boller i karry!

Men hvad så med boller i selleri, som jo også er noget med kødboller og en hyggelig sovs? Joh altså – boller i selleri smager mindst lige så godt som boller i karry, men det kræver selvfølgelig, at man kan spise selleri. Det er der underligt nok nogen, der ikke kan.

Fordelen ved boller i selleri er, at retten serveres med vores sunde og billige vintergrøntsager – selleri, gulerødder og kartofler – i stedet for med hvide ris, som sandt for dyden ikke indeholder megen næring.

Ved at koge kødboller, selleri og gulerødder i det samme vand, krydret med laurbærblade, får du en vidunderlig suppe. Denne suppe pisker du i en lynhurtig opbagning, og vupti, så har du en skøn, tyk sovs med den dejligste smag af kød og selleri.

Kartoflerne koger du ved siden af, som du plejer, men det finder du selv ud af, ikke? Beregn 1-1,2 kg kartofler til 4 mennesker.

Boller i selleri er den type ret, du også kan servere for gæster. Eventuelt med et skummende glas øl og en lille dram til. Så bliver det vist ikke mere dansk, vel? Mormor ville klappe henrykt i sine små, buttede hænder.

Ingredienser

Antal personer:
Kødboller
500 g hakket kalv/flæsk
3 spsk. havregryn
2 æg
1 stort løg, revet
1 tsk. timian
1 tsk. salt, peber
Desuden
1.2 liter vand
4 laurbærblade
1 spsk. salt, peber
1 selleri
4 gulerødder
Persille
Sovs
60 g smør
6 spsk. mel
6 dl kogevand
4 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Rør alle ingredienser til kødboller grundigt sammen, gerne med en håndmixer - stil køligt mindst 30 minutter

2
Færdig

Sæt vand, laurbærblade, salt og peber til at småkoge 10 minutter under låg, så kogevandet får smag

3
Færdig

Form kødfarsen til boller på størrelse med golfbolde og kog dem 7-8 minutter i vandet

4
Færdig

Fisk kødbollerne op med en hulske og skum det værste kødgums af kogevandet

5
Færdig

Skær selleri og gulerødder i tern på ca. 1 x 1 x 1 cm

6
Færdig

Kog grøntsagerne 8 minutter i kogevandet

7
Færdig

Smelt smørret i en anden gryde ved middelvarme og pisk melet i

8
Færdig

Pisk kogevand i denne opbagning lidt ad gangen, så sovsen hele tiden når at tykne

9
Færdig

Servér hele herligheden med et drys finthakket persille

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Fyldig spidskålssalat
forrige
Opskrift: Fyldig spidskålssalat
Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée
næste
Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée
Opskrift: Fyldig spidskålssalat
forrige
Opskrift: Fyldig spidskålssalat
Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée
næste
Opskrift: Flammkuchen / tarte flambée

Tilføj Din Kommentar