Opskrift: Perfekt mør oksecuvette sous vide
med Spicy Twists hemmelige rub

0 0
Opskrift: Perfekt mør oksecuvette sous vide

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1.2 kg oksecuvette
Rub
Korn fra 15 kardemommekapsler
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. spidskommen
1 stjerneanis
1 spsk. salt
1 tsk. chiliflager

Drop culotte i din sous vide og brug den billigere cuvette i stedet

Ingredienser

  • Rub

Et par ord om vores opskrift

Del

Ideen med sous vide er som bekendt at tilberede fødevarer langsomt og skånsomt, så smag og saftindhold optimeres, og konsistensen bliver helt perfekt.

Sous vide-metoden kommer allerbedst til sin ret med ’besværlige’ kødudskæringer som skank, bryst – og oksecuvette. En cuvette er billigere end sin fine fætter, culotte, fordi det kræver mere arbejde (læs: tid) at få kødet lige så mørt.

Spørgsmålet er: Hvis du kan få en cuvette perfekt mør, saftig og smagfuld i din sous vide, hvorfor så give det dobbelte for en culotte? Efter at have prøvet både culotte og cuvette er vi ikke i tvivl om svaret.

Vores oksecuvette fik 9 timer ved 55 grader og blev præcis medium, hverken for rød eller for grå, hverken for mør (!) eller for hård. Bare perfekt. Ønsker du din cuvette mere rød, så giv den 9 timer ved 54 grader i din sous vide.

Som belønning for at vælge cuvette i stedet for culotte får du lov til at låne opskriften på Spicy Twists særlige rub, som du kan smøre stegen ind i god tid, inden den skal i sous vide. Bare du lover ikke at sige det til nogen – den er nemlig hemmelig!

Glæd dig til en lækkert mør cuvette med en fantastisk smag. Og bare rolig: Når du skal udskære din cuvette, kan du næsten ikke skære forkert. Den er dejligt mør og lyserød på alle ledder og kanter.

Se også Culotte sous vide.

Fortæl os, hvad du synes om opskriften. Både ros og ris modtages med kyshånd. Klik på kommentarfeltet herunder og skriv din (k)ærlige mening.

Ingredienser

Antal personer:
1.2 kg oksecuvette
Rub
Korn fra 15 kardemommekapsler
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. spidskommen
1 stjerneanis
1 spsk. salt
1 tsk. chiliflager
4 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Rids cuvettens fedtlag i ruder med en skarp kniv

2
Færdig

Pulverisér alle krydderier i en morter og gnub rubben ind i kød og fedt – gerne 12-24 timer i forvejen

3
Færdig

Pak i vakuum og giv stegen 9 timer ved 55 grader

4
Færdig

Brun stegen godt af på alle sider på en pande, under grillen i ovnen eller på en udendørs grill

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Raffineret og nem risotto med fennikel
forrige
Opskrift: Raffineret og nem risotto med fennikel
Opskrift: Pulled pork – dagen derpå
næste
Opskrift: Pulled pork – dagen derpå
Opskrift: Raffineret og nem risotto med fennikel
forrige
Opskrift: Raffineret og nem risotto med fennikel
Opskrift: Pulled pork – dagen derpå
næste
Opskrift: Pulled pork – dagen derpå

2 Comments Skjul kommentarer

Jeg ved ikke om der er forskel på cuvetter, da jeg med 56 grader i 10 timer stadig synes at den er hård og sej. Overvejer næste gang at give den 24 timer.

Kære Anders

Ja, meget tyder på, at der må være stor forskel på cuvetter, for tidsangivelsen passede perfekt for vores cuvette.

Er du sikker på, at du skærer den rigtigt ud efter stegningen? Forkert udskæring af cuvette og culotte giver altid sejt/hårdt kød.

Hvis du har mod på det, kan du prøve denne opskrift, hvor du bare udskifter culotten med en cuvette: https://spicytwist.dk/opskrift/okseculotte-i-ovn/

Appetitlige hilsener fra Spicy Twist

Tilføj Din Kommentar