Opskrift: Ovnbagt laks med ingefær
- og lækker peanutsovs

0 0
Opskrift: Ovnbagt laks med ingefær

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
600 g laks
Ingefærmarinade
40 g ingefær, revet
1 fed hvidløg, revet
0.5 lime, saften
2 spsk. soya
1 spsk. brun farin
1 tsk. chiliflager
0.5 tsk. salt
Grøntsager
4 stængler blegselleri
2 store gulerødder
2 æbler
0.5 lime, saften
Salt
Sukker
Peanutsovs
2 spsk. peanutbutter
1 spsk. fiskesovs
1 spsk. sukker
1.5 tsk. rød karrypasta
0.5 lime, saften
1 ds. kokosmælk
2 spsk. majsstivelse
4 spsk. vand

Skøn aftensmad, der smager som en eksotisk ferie i Thailand

Ingredienser

  • Ingefærmarinade

  • Grøntsager

  • Peanutsovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Hvis du har spist fisk i Thailand, vil du kende smagene i denne mildt eksotiske ret. Ganske vist bruger man ikke laks på de breddegrader, men derimod andre kødfulde lokale fisk, som serveres krydrede og saftige, og hvor du aldrig støder på et ben.

Den skønne marinade laves af ingefær, hvidløg, lime, soya, brun farin og lidt chili. Marinaden er ret tyk i konsistensen, så den bliver liggende oven på laksen under de 20 minutters ophold i ovnen og kan bagefter smages i hver eneste mundfuld. Derfor behøver du ikke at lade laksen marinere først – og derfor kan du lave retten færdig på bare 35 minutter.

Sammen med laksen bager du grøntsagerne, der bliver behageligt sprøde uden at være rå. Vi foreslår gulerødder, blegselleri og æbler – men brug gerne de grøntsager, du har ved hånden. Grøntsagerne dryppes med limesaft og får et drys salt og sukker, inden de ryger i ovnen. Nemmere bliver det ikke.

Laks og grøntsager er friske i smagen. Derfor er det lækkert med en lynhurtig peanutsovs til at dyppe i. Peanutsovsen smager af kokos og rød karry – og den er langt sundere, end den virker.

Som i Thailand er det på sin plads at servere friskkogte ris til den ovnbagte laks med ingefær, sprøde grøntsager og peanutsovs.

En håndfuld iskolde Singha Beer vil sikkert også vække lykke hos dine voksne medspisere.

Se også vores opskrifter på soyamarineret laks og limemarineret laks.

Ingredienser

Antal personer:
600 g laks
Ingefærmarinade
40 g ingefær, revet
1 fed hvidløg, revet
0.5 lime, saften
2 spsk. soya
1 spsk. brun farin
1 tsk. chiliflager
0.5 tsk. salt
Grøntsager
4 stængler blegselleri
2 store gulerødder
2 æbler
0.5 lime, saften
Salt
Sukker
Peanutsovs
2 spsk. peanutbutter
1 spsk. fiskesovs
1 spsk. sukker
1.5 tsk. rød karrypasta
0.5 lime, saften
1 ds. kokosmælk
2 spsk. majsstivelse
4 spsk. vand
5 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Læg laksen med skindet nedad i et stort, smurt, ovnfast fad - gør plads til, at der skal ligge grøntsager ved siden af

2
Færdig

Rør ingefærmarinaden sammen og fordel over laksekødet

3
Færdig

Skær de rensede grøntsager i skrå skiver, anbring ved siden af laksen i fadet, dryp lime over og drys med lidt salt og sukker

4
Færdig

Bag laks og grøntsager 20 minutter midt i en 225 grader varm ovn

5
Færdig

Peanutsovs

Pisk alle ingredienser (minus majsstivelse og vand) sammen i en gryde og opvarm til kogepunktet

6
Færdig

Rør majsstivelse og vand sammen og pisk i sovsen - lad den tykne ved lav varme i 2 minutter

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Indonesisk kyllingesuppe - soto ayam
forrige
Opskrift: Indonesisk kyllingesuppe – soto ayam
Opskrift: Pragtfuld paradisæblesaft på 1 time
næste
Opskrift: Pragtfuld paradisæblesaft på 1 time
Opskrift: Indonesisk kyllingesuppe - soto ayam
forrige
Opskrift: Indonesisk kyllingesuppe – soto ayam
Opskrift: Pragtfuld paradisæblesaft på 1 time
næste
Opskrift: Pragtfuld paradisæblesaft på 1 time

Tilføj Din Kommentar