Ingredienser
-
3 dl ris
-
25 g smør eller ghee
-
3 løg
-
3 fed hvidløg
-
15 g ingefær
-
300 g kogte kikærter
-
5 dl (koge)vand
-
Krydderblanding
-
5 nelliker
-
10 kardemommekapsler, kornene
-
15 sorte peberkorn
-
1 tsk. salt
-
1 tsk. spidskommen
-
1 tsk. fennikelfrø
-
1 tsk. kanel
-
1 tsk. gurkemeje
Et par ord om vores opskrift
Mattar pilau er efter sigende hele Pakistans livret, og 197 millioner mennesker kan ikke tage fejl, vel?
På fotoet ligner mattar pilau – pakistansk rispilaf – måske ikke det helt vilde. Men så bare vent, til du dufter og smager! Du vil kunne se flagrende, farverige gevandter og brune, smilende ansigter for dig, mens du laver maden. Det er SÅ autentisk en ret.
Du kan bruge mattar pilau som tilbehør til alt mulig mad, fra en almindelig omgang hverdagskoteletter til et fadfuld indisk tandoorikylling.
Men du kan også vælge at gå vegetarisk og lade din pakistanske rispilaf udgøre hovedretten og fx servere en raitasalat til – og måske nogle friskbagte naan?
Vi lavede æble-raita, hvor vi erstattede agurk i den traditionelle raitasalat med et revet æble. Den skønne yoghurtsalat blev helt sød og indsmigrende, mums.
For lige at vende tilbage til fotoet: En ægte pakistansk mattar pilau ser faktisk lidt mere festlig ud, for i virkeligheden skal der bruges kønne grønne ærter i retten, ikke brunlige kikærter. Men vi foretrækker kikærter på grund af det høje proteinindhold, som gør kød overflødigt.
Hvis du vælger at koge kikærterne selv, bliver det en meget billig ret. Sæt to håndfulde kikærter i blød 10-12 timer i masser af vand. Kassér udblødningsvandet. Kog kikærterne 40 minutter i rigeligt vand tilsat lidt salt og 3 laurbærblade – kogevandet herfra er genialt at bruge som kogevand i din mattar pilau.
Ingredienser
3 dl ris | |
25 g smør eller ghee | |
3 løg | |
3 fed hvidløg | |
15 g ingefær | |
300 g kogte kikærter | |
5 dl (koge)vand | |
Krydderblanding |
|
5 nelliker | |
10 kardemommekapsler, kornene | |
15 sorte peberkorn | |
1 tsk. salt | |
1 tsk. spidskommen | |
1 tsk. fennikelfrø | |
1 tsk. kanel | |
1 tsk. gurkemeje |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Sæt risene i blød i rigeligt vand i 30 minutter - de bliver nu helt hvide |
2
Færdig
|
Mens du smelter fedtstoffet i en gryde, skærer du løgene i halve og herefter i tynde (halve) skiver |
3
Færdig
|
Steg løgene langsomt, til de er fuldstændigt brune og bløde |
4
Færdig
|
Knus krydderierne og lad stege med 1 minuts tid |
5
Færdig
|
Tilsæt finthakket hvidløg og ingefær og lad stege med yderligere 1 minut |
6
Færdig
|
Si vandet fra risene og hæld dem ned til løg og krydderier og steg med, indtil risene er gennemvarme - pas på, de ikke brænder på |
7
Færdig
|
Hæld kikærter og vand ved og rør godt rundt |
8
Færdig
|
Når retten er i kog, skal låget straks på gryden, og nu skal du ikke røre mere i gryden |
9
Færdig
|
Lad retten småkoge i 15 minutter, tag gryden af ilden og lad trække 15 minutter, stadig under låg. |
2 Comments Skjul kommentarer
Den er rigtig god, vi fik den med raita og lime pickles til. Den skal vi helt sikkert have igen.
Mmmm, det var også en god ide!