Ingredienser
-
Tomatsovs
-
0.5 dl olivenolie
-
3 fed hvidløg
-
0.75 tsk. chiliflager
-
1 ds. flået tomat
-
1 tsk. salt
-
Desuden
-
250 g penne (tør vægt)
-
50 g pecorino (eller parmesan)
-
Persille
Et par ord om vores opskrift
Det pudsige, italienske ord arrabiata betyder vred eller gal i skralden. Den ærkeitalienske ret penne all’arrabiata har fået sit navn, fordi sovsen – eller sugo’en, som det hedder nede i støvlelandet – skal være lidt vredladen. Det vil sige: stærk! (Men mellem os sagt bestemmer du jo selv styrken).
Penne er små, rørformede pastaer. Du kan sagtens bruge alle mulige andre pastatyper i retten, men penne er klassikeren.
Skulle det være helt rigtigt, burde man få fingre i de tørrede, italienske chilier (peperoncini) og en dåse af de helt rigtige, italienske San Marzano-tomater. Men almindelige chiliflager og en dåse økologiske flåede tomater smager nu ganske hæderligt, skulle vi hilse og sige.
Til gengæld kan det varmt anbefales at investere i et stykke af den tørre, italienske fåreost pecorino som drys til retten. Denne forrygende ost smager meget mere autentisk end fx parmesan.
Der skal kun et lille drys fintrevet pecorino på retten – resten af osten kan du bruge en anden god gang til en omgang cacio e pepe, den formidable italienske pastaret fra romertiden.
Penne all’arrabiata er en enkel og hurtig ret, hvor tomatsovsen kun indeholder 5 ingredienser. Du kan sagtens trylle retten færdig på under 30 minutter – og servere et hyggeligt glas italiensk rødvin til. Stemningen bliver ren Lady & Vagabonden.
Ingredienser
Tomatsovs |
|
0.5 dl olivenolie | |
3 fed hvidløg | |
0.75 tsk. chiliflager | |
1 ds. flået tomat | |
1 tsk. salt | |
Desuden |
|
250 g penne (tør vægt) | |
50 g pecorino (eller parmesan) | |
Persille |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Varm olien op ved svag varme i en gryde |
2
Færdig
|
Tilsæt finthakket hvidløg og steg roligt i nogle minutter, uden at hvidløget tager farve |
3
Færdig
|
Tilsæt chiliflager og steg med 1 minuts tid |
4
Færdig
|
Tilsæt flåede tomater og kog sovsen igennem 10-15 minutter, til sovsen er tyknet, og godt 1/3 er fordampet |
5
Færdig
|
Smag tomatsovsen til med salt |
6
Færdig
|
Imens sovsen simrer, koger du penne efter anvisningen på pakken - samt river pecorino fint og hakker persille |
7
Færdig
|
Rør de færdigkogte penne ud i sovsen og kog med 1 minut |
8
Færdig
|
Servér penne all’arrabiata rygende varm af dybe tallerkener med et drys ost og persille |