Ingredienser
-
1 bdt. (400 g) rabarber
-
4 dl vand
-
2 dl sukker
Et par ord om vores opskrift
Hvis du kun har smagt rabarber i desserter, kager, smoothies og drinks, så skal du lige dreje hjernen en kvart omgang:
Råsyltede rabarber er mere i familie med de sursøde syltede drueagurker end med rabarbertrifli eller klassiske rabarbermuffins.
Ja, faktisk vil du typisk bruge de skønne råsyltede rabarber i de samme sammenhænge som de syltede agurker: Som et sursødt, knasende indslag oven på leverpostejen, til andet pålæg, til frikadellerne, til søndagsstegen, til den stegte kylling osv.
De råsyltede rabarber er helt klart mere søde end syrlige, så de kan også sagtens drysses på yoghurten, havregrøden eller chiagrøden. Nogle vil måske foretrække at tilsætte lidt ekstra sukker eller honning.
Skal vi være helt ærlige (og det må man jo gerne engang imellem), så smagte de små rabarberstykker så dejligt, at vi endte med at spise dem alle sammen som en slags snacks til en dejlig, blodig aftenkrimi.
Den vidunderlige lyserøde sukkerlage, som de råsyltede rabarber svømmer rundt i, må du endelig huske at udnytte:
- Som saftevand med lidt citronsaft, danskvand og isklumper i
- Som drink med vodka eller gin, lidt citronsaft, danskvand og isklumper i
- Som smagsgiver i en god koldskål
- I kager og desserter
Råsyltede rabarber er næsten fornærmende lette at lave: Du skærer de rensede rabarber i tynde, skrå skiver, putter i et skoldet sylteglas og hælder en kogende lage af vand og sukker over. På med låget, og 24 timer senere kan du spise løs.
Det meste af rabarbernes smukke, røde farve forsvinder ud i lagen. De råsyltede rabarber ender derfor med at være lidt kedelige i kuløren, men fortvivl ej – det betyder ingenting for smagen.
Vi brugte det naturlige sødemiddel sukrin i stedet for sukker, og ikke en kat ville kunne smage forskel. Fordelen er, at lagen ligefrem bliver sund og slankende at drikke i stedet for usund og fedende. Sukrin er ret fantastisk, men det er også ret pebret.
Ingredienser
1 bdt. (400 g) rabarber | |
4 dl vand | |
2 dl sukker |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær de rensede rabarber i tynde, skrå skiver |
2
Færdig
|
Skold et sylteglas og hæld rabarberskiverne i |
3
Færdig
|
Kog vand og sukker et par minutter, til sukkeret er opløst |
4
Færdig
|
Hæld den kogende lage over rabarberne og luk glasset til |
5
Færdig
|
Lad trække i 24 timer - eller gerne meget længere |
6
Færdig
|
De syltede rabarber kan gemmes i måneder, hvis du tilsætter lidt atamon |
7
Færdig
|
Fortvivl ikke over, at rabarberne bliver blege - smagen er stadig helt rigtig |