Ingredienser
-
10 tarteletter
-
Tarteletfyld
-
2 dl vand
-
1 tsk. salt
-
250 g kyllingefilet
-
1 bdt. asparges
-
30 g smør
-
3 spsk. mel
-
1 dl mælk
-
1 ds. aspargessnitter
-
Evt. esdragon eller anden krydderurt
Et par ord om vores opskrift
Tænk, at noget så pragtfuldt kan laves så hurtigt: 10 lækre tarteletter fyldt med den dejligste, bløde kylling, to slags asparges (friske og fra dåse) og en herlig tyk sovs – alt sammen klaret på 20 minutter, hvis du koncentrerer dig.
Hemmeligheden er naturligvis at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Tænd ovnen først og sæt vand over til kyllingen, mens du skærer kyllingefileten ud i små tern. Mens kødet småkoger, renser og udskærer du asparges, som lige skal have de sidste 2 minutter sammen med kyllingeternene. Nu sætter du tarteletterne i ovnen, og så har du 5 minutter til at lave en lynhurtig sovs ud af kogevandet. Bum, færdig.
Vi drysser med esdragon, men det kunne lige så godt være dild, karse, kørvel eller persille.
Værsgo, lynhurtig mormormad til gæster, der sætter pris på smagen af de gode, gamle dage. Hvis I bedst kan lide sovsen MEGET tyk, så rør en ekstra spsk mel i.
Ingredienser
10 tarteletter | |
Tarteletfyld |
|
2 dl vand | |
1 tsk. salt | |
250 g kyllingefilet | |
1 bdt. asparges | |
30 g smør | |
3 spsk. mel | |
1 dl mælk | |
1 ds. aspargessnitter | |
Evt. esdragon eller anden krydderurt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tænd ovnen på 200 g og stil tarteletterne klar på en bageplade |
2
Færdig
|
Sæt vandet over, skær kyllingefileten ud i små tern og småkog med salt under låg i 10 minutter |
3
Færdig
|
Rens de friske asparges, skær i korte stykker og kog med under låg de sidste 2 minutter |
4
Færdig
|
Hæld kylling og asparges i en sigte og gem kogevandet |
5
Færdig
|
Sæt tarteletterne i ovnen og bag 5 minutter (med mindre der står noget andet på pakken) |
6
Færdig
|
Smelt smørret, rør melet i og begynd nu at piske først kogevandet, så mælken i |
7
Færdig
|
Lad sovsen småboble et par minutter, til den er ret tyk, og hæld så kylling, kogt asparges og de drænede aspargessnitter i - varm lynhurtigt igennem |
8
Færdig
|
Anret de varme tarteletter på et fad, fyld fyldet i og drys med en krydderurt |