Opskrift: Shakshuka – israelsk morgenmad

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
0.5 dl olivenolie
2 store løg
2 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
2 stængler blegselleri
1 tsk. spidskommen
1 tsk. muskatnød
1 tsk. paprika
1 tsk. chiliflager eller cayennepeber
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
2 ds. flået tomat
4 æg
1 bdt. koriander eller persille

Opskrift: Shakshuka – israelsk morgenmad

Pocherede æg i krydret tomatsovs

Vegetarens geniale erstatning for bacon og æg

Tilhører:
  • Billig mad
  • Sund mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Enhver, der har været i Israel, ved, at man om morgenen kan få serveret en omgang æg i krydret sovs på hver en lille sidegadecafé. Shakshuka – jødernes favoritmorgenmad.

Shakshuka stammer givetvis fra Nordafrika, hvilket krydderierne i retten også tyder på. I Algeriet fås en variant af shakshuka med lammekød, mens man i Tyrkiet spiser retten med squash og kartofler.

I Israel er shakshuka en krydret tomatsovs med løg, peberfrugter og pocherede æg, og det er dén udgave, vi fokuserer på her.

Som sagt spiser man shakshuka om morgenen i Israel, ofte med fladbrød til at duppe sovsen op med. Her i Danmark kan du sagtens servere shakshuka som frokost eller aftensmad, hvis du laver en lidt større portion. Det er en sund, lækker og billig vegetarret.

Mængden i denne opskrift svarer til en pæn omgang morgenmad til 4 personer, især hvis du serverer lunt fladbrød til.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Varm olien op i en pande

2
Færdig

Steg de grofthakkede grøntsager blanke og møre ved middel-lav varme - det tager ca. 20 minutter

3
Færdig

Knus alle krydderierne til pulver og steg med 2 minutter, til grøntsagerne dufter eksotisk

4
Færdig

Rør tomaterne i og kog videre 10 minutter, til sovsen tykner lidt

5
Færdig

Lav små fordybninger i sovsen og slå et æg forsigtigt ud i hver fordybning

6
Færdig

Læg låg på panden og steg videre, til æggene er størknet - det tager 5-10 minutter

7
Færdig

Drys med hakket koriander eller persille og servér rygende varm

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 700 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Cremet gorgonzolasauce uden fløde
forrige
Opskrift: Cremet gorgonzolasauce uden fløde
Opskrift: Kartoffelsalat med dildmayo
næste
Opskrift: Kartoffelsalat med dildmayo
Opskrift: Cremet gorgonzolasauce uden fløde
forrige
Opskrift: Cremet gorgonzolasauce uden fløde
Opskrift: Kartoffelsalat med dildmayo
næste
Opskrift: Kartoffelsalat med dildmayo