Opskrift: White Lady – på den nemme måde

0 0
Opskrift: White Lady – på den nemme måde

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

4 cl gin
2 cl Cointreau
2 cl limesaft
1 æggehvide
Is

Frisk og elegant cocktail - fin start på en festlig aften

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

En gin og tonic smager selvfølgelig altid godt, men engang imellem må vi forny os – uden at sætte den skønne, enebæragtige smag af gin over styr.

White Lady er en elegant cocktail, hvor den skarpe gin får kvalificeret modspil af den søde appelsinlikør Cointreau og et skvæt friskpresset lime.

Derudover skal der æggehvide i en White Lady! For det er nemlig en drink af sour-typen. En sour består som oftest af alkohol, citrus (citron eller lime) og noget sødt (Cointreau, triple sec, sukkerlage mv.). Samt æggehvide, der runder smagen af og ser vanvittigt flot ud.

Tjek også vores opskrift på Whisky Sour.

Egentlig skal du bruge en shaker her – og ryste ingredienserne med is, hvorefter du sier indholdet over i et cocktailglas. Det kan du også bare gøre, hvis du helst vil følge bartendernes slagne vej

Vi vælger at stikke en stavblender ned til ingredienserne og bagefter hælde drinken over is i glasset. Det er både lettere og hurtigere, og din cocktail varer lidt længere på den måde. Ellers har du drukket den, før du kan nå at udtale navnet – White Lady.

PS. En af pigerne i selskabet synes, smagen var for heftig, så hun fik en sjat danskvand oveni (1/2 dl) – det gjorde bestemt ikke cocktailen dårligere…

Ingredienser

4 cl gin
2 cl Cointreau
2 cl limesaft
1 æggehvide
Is
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld alle ingredienser (minus is) i en røreskål

2
Færdig

Stik stavblenderen i, blend 20 sekunder

3
Færdig

Fyld is i et passende glas og hæld ginblandingen over

4
Færdig

Skål

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Sprøde Bastogne-kiks
forrige
Opskrift: Sprøde Bastogne-kiks
Sunde slankeboller
næste
Opskrift: Sunde slankeboller
Sprøde Bastogne-kiks
forrige
Opskrift: Sprøde Bastogne-kiks
Sunde slankeboller
næste
Opskrift: Sunde slankeboller

Tilføj Din Kommentar