Ingredienser
-
2 andebryster
-
2 tsk. salt
-
20 peberkorn
-
20 korn allehånde
-
1 kg kartofler, kogte
-
4 rødløg, i kvarte
-
Rødkålssalat
-
0.25 rødkål (500 g)
-
1 appelsin
-
1 æble
-
50 g mandler
-
50 g rosiner
-
20 g ingefær
-
2 tsk. kanel
-
1 citron, saft og skal
-
3 spsk. piskefløde
-
3 tsk. sukker
Et par ord om vores opskrift
Når det bliver efterår og vinter i Danmark, er det tid til de gode, solide kålretter med masser af vitaminer og fibre. Det er sundt, billigt og bæredygtigt.
En rå rødkålssalat er oplagt, men der skal altså masser af sjove ting i, hvis det ikke bare skal blive en grov, tør og fad omgang. I denne opskrift får du en saftig rødkålssalat med både appelsin og citron, ingefær og kanel, rosiner og mandler. Den smager som dansk jul i solskin.
Rødkål og and er gode venner, så hvorfor ikke servere andebryststeg til salaten? Dagen i forvejen gnider du andebrysterne ind i salt, peber og allehånde, og på dagen skal du så bare stege andebrysterne på panden efter den geniale 10/10/10-regel: 10 minutter på skindsiden, 10 minutter på kødsiden, 10 minutters hvile. Skindet bliver sprødt, fedtet smelter af, og kødet ender med at være let rosa, men slet ikke blodigt. What’s not to like?
Mens anden hviler, steger du nogle forkogte kartofler og rødløg i andefedtet, der er smeltet af på panden. Bedre brasekartofler fås ikke på denne jord. Faktisk smager alle disse dejlige ting så godt, at du sagtens kan servere det som en alternativ og meget lettere julemenu.
Ingredienser
2 andebryster | |
2 tsk. salt | |
20 peberkorn | |
20 korn allehånde | |
1 kg kartofler, kogte | |
4 rødløg, i kvarte | |
Rødkålssalat |
|
0.25 rødkål (500 g) | |
1 appelsin | |
1 æble | |
50 g mandler | |
50 g rosiner | |
20 g ingefær | |
2 tsk. kanel | |
1 citron, saft og skal | |
3 spsk. piskefløde | |
3 tsk. sukker |
Sådan gør du
1
Færdig
|
24 timer inden servering gnider du andebrysterne ind i de knuste krydderier og lægger i en frysepose i køleskabet |
2
Færdig
|
På dagen: Steg andebrysterne på en pande ved mellemvarme - først 10 minutter på skindsiden, så 10 minutter på kødsiden |
3
Færdig
|
Mens andebrysterne hviler 10 minutter (eller mere), steger du kartofler og løg på panden med andefedtet |
4
Færdig
|
Snit rødkålen så fint som muligt, skær appelsinen i små stykker, riv æblet |
5
Færdig
|
Bland rødkål, appelsin, æble, grofthakkede mandler, rosiner, revet ingefær, kanel og citronskal |
6
Færdig
|
Ryst en dressing af citronsaft, fløde og sukker og rør godt rundt i salaten |