Ingredienser
-
150 g smør
-
150 g brun farin
-
3 spsk. lys sirup
-
150 g havregryn
-
150 g boghvedeflager
-
100 g kokosmel
-
100 g lyse rosiner
Et par ord om vores opskrift
En flapjack er en blanding mellem en myslibar og en småkage. Havregryn og boghvede trækker flapjack i retning af myslibaren – men smør, brun farin og sirup gør dine flapjacks til nogle ualmindeligt søde og syndige småkager. Knasende sprøde og lækre.
Flapjacks er opfundet i Storbritannien og er den dag i dag uhyre populære i England, Irland, Newfoundland og på Isle of Man.
Som sagt kan du anvende både havregryn og boghvede i flapjacks. Vi bruger halvt af hvert, men hvis du kun har havregryn, fungerer det også fint.
Oprindeligt består en flapjack blot af havregryn/boghvede, smør, brun farin og sirup. Mange vælger dog at tilsætte fx chokolade og/eller tørret frugt. I disse flapjacks supplerer vi med lyse rosiner og kokosmel, men det kunne lige så godt være dadler, tørrede abrikoser, trænebær, gojibær… Du bestemmer selv.
Dejen er lidt smuldrende og porøs. Men du skal ikke være bekymret: Når dejen er bagt, har stået ved ovnens eftervarme og er kølet af, samler den sig til en fast plade, som du kan skære flotte, sprøde klodser ud af. Enjoy!
Ingredienser
150 g smør | |
150 g brun farin | |
3 spsk. lys sirup | |
150 g havregryn | |
150 g boghvedeflager | |
100 g kokosmel | |
100 g lyse rosiner |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Smelt smør, farin og sirup i en gryde og rør de øvrige ingredienser i |
2
Færdig
|
Rul dejen ud til en 1 cm tyk firkantet plade mellem 2 stykker bagepapir |
3
Færdig
|
Fjern det øverste stykke bagepapir |
4
Færdig
|
Bag 20 minutter på næstøverste rille i en 170 grader varm ovn |
5
Færdig
|
Sluk ovnen og lad stå ved eftervarmen |
6
Færdig
|
Skær i passende stykker (flapjacks), når kagepladen er kold |