Ingredienser
-
300 g hindbær
-
Mandelcrunch
-
1 spsk. honning
-
4 spsk. havregryn
-
40 g mandler, grofthakket
-
Lakridsskum
-
1 dl piskefløde
-
2 spsk. flormelis
-
2 æggeblommer
-
1 tsk. lakridspulver
Et par ord om vores opskrift
Hindbær er bare det skønneste bær at spise, som det er, eller lave hindbærmarmelade af eller putte i fristende sommerdesserter.
Smagen af hindbær er kraftigere, end du måske lige husker. Derfor kan man sagtens kombinere hindbær med en smule lakrids uden at ødelægge noget. Tværtimod, faktisk: Hindbær og lakrids er en virkelig god kombination.
I en traditionel trifli bruger man sukkerristet rasp som knas – eller makroner. Se fx jordbærtrifli eller rabarbertrifli for voksne. Det kan du også sagtens gøre her. Men hvorfor ikke lave din egen crunch af honning, havregryn og mandler? Det tager højst 5-10 minutter.
Som sagt rører vi lidt lakridspulver i skummet. Du kan også bruge vaniljepulver, hvis du foretrækker den smag. Alt er muligt.
Denne raffinerede og anderledes sommerdessert tager under ½ time at lave og egner sig derfor fortrinligt til gæster og fester. Servér gerne et glas rød, mousserende dessertvin til.
Ingredienser
300 g hindbær | |
Mandelcrunch |
|
1 spsk. honning | |
4 spsk. havregryn | |
40 g mandler, grofthakket | |
Lakridsskum |
|
1 dl piskefløde | |
2 spsk. flormelis | |
2 æggeblommer | |
1 tsk. lakridspulver |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Undlad at skylle hindbærrene, hvis det ikke er strengt nødvendigt |
2
Færdig
|
Smelt honning på panden og rist havregryn og grofthakkede mandler lysebrune |
3
Færdig
|
Hvis din mandelcrunch bliver lidt hård, kan du hakke den groft med en skarp kniv |
4
Færdig
|
Pisk fløden stiv - pisk flormelis, æg og lakrids skummende – vend forsigtigt sammen |
5
Færdig
|
Fordel hindbær, crunch og skum i pæne glas og pynt med et frisk hindbær |