Ingredienser
-
Flæskesteg
-
1 kamsteg, 1,8 kg
-
Olivenolie
-
2 tsk. allehånde
-
25 peberkorn, knust
-
Fint salt
-
0.6 l vand
-
Brun sovs
-
Stegesky
-
40 g smør
-
4 spsk. mel
-
Kulør
Et par ord om vores opskrift
Bare rolig, kære læser, du behøver ikke lede længere – for her kommer opskriften på en flæskesteg præcis, som alle danskere drømmer om. Og på den perfekte brune sovs til. Og det bedste ved det hele er, at fremgangsmåden er både nem og ufejlbarlig.
Som du sikkert ved, er flæskesteg et andet ord for kamsteg. Altså det stykke på grisen, hvor der både er en masse dejlig svær og en masse reelt kød, som hurtigt bliver tørt, hvis man ikke passer på.
Flæskesteg må endelig ikke forveksles med ribbensteg, som er en mere fedtmarmoreret udskæring, der aldrig bliver tør. Hvis du står med en ribbensteg, så se her.
En flæskesteg skal naturligvis have knasende sprød svær, men det skal helst ske samtidig med, at kødet bliver mørt og saftigt. Heldigvis er der en sikker måde at gøre det på: Langtidsstegning!
Langtidsstegning er altid den bedste måde at behandle større stykker kød på. Flæskesteg, lammesteg, oksesteg. Langtidsstegning mørner kødet langsomt, så saften forbliver inde i fibrene i stedet for at fordampe – og bagefter kan man så skrue op for varmen et øjeblik, så stegeskorpen eller sværen bliver sprød.
Når du langtidssteger kødet, er det ligegyldigt, hvor lille eller stor din flæskesteg er. Du skal heller ikke tænke på stegetermometer eller kernetemperatur. Denne opskrift passer til enhver størrelse flæskesteg. Når vi alligevel angiver vægten, er det, for at mængden af krydderi passer til stegens størrelse.
Se også, hvordan langtidsstegning gør underværker ved pulled pork.
Du er sikkert vant til at bruge laurbærblade til din flæskesteg. Det er du også velkommen til at gøre her, men lad os så anbefale, at du lægger laurbærbladene ned under kødet i stedet for at blive brændt til kul oven på sværen.
Vi vil dog tale varmt for, at du bruger krydderiet allehånde i stedet for. Allehånde smager FANTASTISK sammen med gris. Blandt andet er det allehånde, der gør en god medister så uimodståeligt lækker. Når du gnider allehånde på din flæskesteg, får du en brun sovs, som du næppe har smagt bedre. Den perfekte flæskestegssovs!
Hvis du har mod på det, vil vi også foreslå dig en hvid “rødkål” i stedet for den sædvanlige rødkål. Hvid ”rødkål” smager mindst lige så godt og er meget hurtigere at lave.
Ingredienser
Flæskesteg |
|
1 kamsteg, 1,8 kg | |
Olivenolie | |
2 tsk. allehånde | |
25 peberkorn, knust | |
Fint salt | |
0.6 l vand | |
Brun sovs |
|
Stegesky | |
40 g smør | |
4 spsk. mel | |
Kulør |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag stegen ud af køleskabet 1 time, før den skal i ovnen |
2
Færdig
|
Rids sværen omhyggeligt ved at skære hele vejen gennem fedtlaget ned til kødet - hver eneste svær skal ridses helt separat, også selv om stegen allerede er ridset på forhånd |
3
Færdig
|
Gnid sværen med olie |
4
Færdig
|
Gnid lidt fint salt ned mellem alle svær |
5
Færdig
|
Gnid kødet ind i salt, allehånde og peber |
6
Færdig
|
Læg stegen i et ovnfast fad, hæld vand ved - og steg 3 timer midt i en 150 grader varm ovn |
7
Færdig
|
Efter 3 timer hælder du stegeskyen ned i en gryde og sætter stegen tilbage i ovnen |
8
Færdig
|
Skru op til 200 grader og giv stegen 15-20 minutter ekstra - sværene skal være smukt lysegule og sprøde, når stegen er færdig |
9
Færdig
|
Skum fedtlaget af stegeskyen med en ske |
10
Færdig
|
Lav en smørbolle ved at ælte smør og mel sammen |
11
Færdig
|
Bring stegeskyen i kog, læg smørbollen ned i væsken og pisk det hele sammen |
12
Færdig
|
Småkog sovsen i 5 minutter, til den er dejligt tyk og lækker |
13
Færdig
|
Tilsæt nogle dråber kulør og pisk, indtil sovsen har den rigtige farve |
14
Færdig
|
Sovsen kan sagtens tåle at blive varmet op flere gange |
14 Comments Skjul kommentarer
En af de bedste flæskestege jeg har lavet med perfekt svær og god sovs
Hej Mariane
Det er vi glade for at høre 🙂
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist
Bare for at være sikker, så er det almindelig ovn den skal stå på, ikke? Ikke varmluft?
Kære Josephine
Helt almindelig ovn, ja; ikke varmluft. Held & lykke!
Sprøde hilsener fra Spicy Twist
Kan jeg undlade allehånde uden det gør noget for resultatet? da jeg ikke bryder mig om smagen
Kære Christel
Du behøver naturligvis ikke at bruge allehånde, hvis du ikke bryder dig om det. Du kan evt. bruge laurbærblade og/eller kardemomme.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist
Der står at man skal røre smør og mel sammen til en smørbolle, skal det bare foregå i en skål for sig eller hvordan? Normalt gør man det jo i gryden hvorefter væden tilsættes Jeg er lidt forvirret.
Kære Christel
Undskyld det alt for sene svar – vores spam-filter driller. Ved en smørbolle hælder du bare smørstykker og mel sammen i en skål eller på en tallerken og ælter til en ensartet masse med fingrene.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist
kan man langtidsstege en and og flæskesteg samtidig?
Kære Elisabeth
Undskyld det alt for sene svar – vores spam-filter driller. Ja, man kan sagtens langtidsstege and og steg samtidig – når blot man tager højde for stegetiden for de to kødtyper.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist
Hejsa. Jeg er noget i tvivl hvordan jeg gør med den smørbolle? Er det blot i en skål det skal æltes sammen?
Hej. Er det kogende vand der skal hældes ved stegen. Mvh Heidi.
Hej. Er det kogende vand der skal hældes over stegen. Mvh Heidi.
Kære Heidi
Undskyld det alt for sene svar – vores spam-filter driller. Kogende vand er en god idé, men koldt vand duer også, når stegetiden er så lang.
Appetitlige hilsener fra Spicy Twist