Opskrifter: Smart kogte majskolber
med hvidløgsdressing, chili og persille

0 0
Opskrifter: Smart kogte majskolber

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
4 majskolber
1 spsk. salt
Hvidløgsdressing
8 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. olie
1 fed hvidløg, knust
2 spsk. persille, finthakket
1 tsk. salt
0.5 tsk. chili, frisk eller flager

Søde, sprøde majskolber i nye klæder

Tilhører:
  • Billig mad
  • Nem og hurtig mad
  • Sund mad

Ingredienser

  • Hvidløgsdressing

Et par ord om vores opskrift

Del

Hele verden elsker den søde, venlige smag af majs i deres nationale fortolkninger. Herhjemme har vi årevis sværget til at spise hele majskolber med smør og salt, punktum.

Indrømmet, ikke mange ting smager bedre end en grillet eller kogt majskolbe fedtet godt ind i smør og drysset med salt. Men det kræver lissom ikke en opskrift, vel? Kun hvad angår kogetid, måske.

Og nu vi er ved det. Kogetiden for majs behøver kun at være 5 minutter, hvis du sætter dem over i koldt vand og bagefter lader dem trække yderligere 5 minutter i kogevandet. Det er en hurtig, præcis og energirigtig måde at koge majs på.

Kogetiden gælder, uanset om du skærer majskolber i mindre stykker eller koger dem hele. Men hvorfor ikke gøre dem lidt lettere at spise ved at skære majskolberne i 1/3-dele eller 1/4-dele?

Tilbage til smørelsen. De søde, sprøde majskolber bliver faktisk bare endnu mere interessante at spise, hvis de får lidt kvalificeret modspil. Majseksperterne i Mexico (hvor planten oprindeligt kommer fra) har for længst opdaget, at chili og hvidløg smager fantastisk sammen med majs – så hvorfor ikke erstatte den sædvanlige smørkombination med en lidt salt dressing med netop chili og hvidløg? Og persille. Mums!

Servér majskolber med hvidløgsdressing som tilbehør til kødretter, som et grønt indslag på buffeten eller som en hurtig, lille forret.

Ingredienser

Antal personer:
4 majskolber
1 spsk. salt
Hvidløgsdressing
8 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. olie
1 fed hvidløg, knust
2 spsk. persille, finthakket
1 tsk. salt
0.5 tsk. chili, frisk eller flager
5 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Fjern dækblade og fimrehår fra majskolberne og skær dem i 3-4 stykker hver

2
Færdig

Læg majskolberne i en gryde og hæld vand over, til det lige dækker

3
Færdig

Tilføj salt og bring majskolberne i kog

4
Færdig

Kog majskolberne under låg i 5 minutter og lad dem trække yderligere 5 minutter i kogevandet - stadig under låg

5
Færdig

Rør hvidløgsdressingen sammen og servér til de lune majskolber

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Langtidsstegt ribbensteg
forrige
Opskrift: Langtidsstegt ribbensteg
Opskrift: Mørbradbøffer med bløde løg
næste
Opskrift: Mørbradbøffer med bløde løg
Opskrift: Langtidsstegt ribbensteg
forrige
Opskrift: Langtidsstegt ribbensteg
Opskrift: Mørbradbøffer med bløde løg
næste
Opskrift: Mørbradbøffer med bløde løg

Tilføj Din Kommentar