Ingredienser
-
1 svinemørbrad
-
Salt, peber
-
50 g smør
-
4 løg
-
3 spsk. vand
-
0.5 tsk. salt
-
0.5 tsk. sukker
-
2 spsk. mel
-
1 dl piskefløde
-
2 dl bouillon
-
1 tsk. balsamico
-
3 dråber kulør
Et par ord om vores opskrift
Vi danskere har en svaghed for svinemørbradens møre, bløde kød. Smagen er tryg og rar, mørheden er garanteret, og så følger der jo altid noget rart tilbehør med.
Mørbradbøffer med bløde løg er en klassiker. Vi spiser det både på det store, veldækkede frokostbord og som middagsret med en cremet flødesovs. Det er en ret for både børn og voksne, og den er populær sommer som vinter. Mormormad, når det er bedst.
Denne opskrift viser, hvordan du får løgene dejligt bløde på ingen tid, og hvordan du opnår en lækkert cremet sovs, der smager præcis, som mormor lavede den.
Som tilbehør til mørbradbøffer med bløde løg og flødesovs smager små pillekartofler og en sprød agurkesalat godt.
Ingredienser
1 svinemørbrad | |
Salt, peber | |
50 g smør | |
4 løg | |
3 spsk. vand | |
0.5 tsk. salt | |
0.5 tsk. sukker | |
2 spsk. mel | |
1 dl piskefløde | |
2 dl bouillon | |
1 tsk. balsamico | |
3 dråber kulør |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Puds mørbraden fri for hinder og skær i 8-10 tykke skiver, som skal bankes let flade |
2
Færdig
|
Krydr med salt og peber |
3
Færdig
|
Skær løgene i tynde skiver og steg blanke i en gryde med halvdelen af smørret |
4
Færdig
|
Tilsæt lidt vand, salt og sukker og damp løgene bløde 5 minutter under låg |
5
Færdig
|
Rør melet godt rundt i de bløde, fugtige løg |
6
Færdig
|
Steg mørbradbøfferne ca. 2 minutter på hver side på en hed pande i den anden halvdel af smørret |
7
Færdig
|
Tag kødet af og hold varmt |
8
Færdig
|
Hæld fløde, bouillon, balsamico og løg på panden og kog godt igennem |
9
Færdig
|
Juster sovsens farve med kulør |
10
Færdig
|
Læg mørbradbøfferne tilbage i sovsen og lad dem få varmen i en fart |