Opskrift: Nem laksepaté med spinat
- og sprød fennikelsalat

Opskrift: Nem laksepaté med spinat

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
350 g laks uden skind
1 citron, den revne skal
2 æg
2 rødløg
3 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. mel
1 spsk. tørret esdragon
1 tsk. salt
0.25 tsk. cayennepeber
150 g frisk spinat
2 spsk. olie
Fennikelsalat
1 fennikel, ultratyndt skåret
1 æble, tyndt skåret
1 citron, saft og skal
1.5 spsk. rørsukker
0.5 tsk. salt

En mild og delikat forret, som alle vil elske

Ingredienser

  • Fennikelsalat

Et par ord om vores opskrift

Del

Laksepaté eller lakseterrine er en klassisk forret, der som så meget andet godt her i livet stammer fra Frankrig.

Her forvandles den skønne, ferske laks til en let krydret fiskefars, som skal bages i ovnen, hvile et øjeblik og herefter kan skæres i tykke, luftige skiver. Tit og ofte lægges et lag spinat i midten, både for smagens og udseendets skyld.

Se også vores opskrift på lakserilette.

Det er heldigvis ikke nødvendigt at bruge den fede, usunde piskefløde i farsen, som mange opskrifter ellers tilskriver. Græsk yoghurt og æg giver den samme gode smag og cremede fars med langt færre kalorier.

Tørret esdragon, citronskal og et nip cayennepeber giver den milde laksepaté et raffineret twist. I stedet for esdragon kan du bruge revet muskatnød, og i stedet for cayennepeber er nogle vrid sort eller hvid peber fra kværnen et udmærket alternativ.

Vi er så heldige at råde over en lille, oval postejform med låg, som passer præcist til de angivne mængder. Du kan naturligvis også bruge andre typer ovnfaste fade eller små bageforme og dække dem med fx sølvfolie – men formen skal helst være ret smal, så pateen ender med at blive mere høj end flad.

Når pateen er færdigbagt efter 30 minutter, skal den lige have lov til at samle sig i andre 30 minutter (eller længere). Laksepateen smager lige godt lun eller kølig.

Af denne portion bliver der til en perfekt forret til 6 personer. Eller frokost til 6-8 personer. Vi foreslår at servere en sprød fennikelsalat med æble til – og lidt godt brød (fx hjemmebagt kuvertbrød).

Et glas kølig riesling eller rosé vil uden tvivl øge lykkefølelsen hos dine gæster.

0/5 (0 Reviews)

Ingredienser

Antal personer:
350 g laks uden skind
1 citron, den revne skal
2 æg
2 rødløg
3 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. mel
1 spsk. tørret esdragon
1 tsk. salt
0.25 tsk. cayennepeber
150 g frisk spinat
2 spsk. olie
Fennikelsalat
1 fennikel, ultratyndt skåret
1 æble, tyndt skåret
1 citron, saft og skal
1.5 spsk. rørsukker
0.5 tsk. salt

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld alle ingredienser (minus spinat og olie) i en foodprocessor - laks og rødløg skåret i grove tern - og kør til en sej fars

2
Færdig

Steg spinaten i olie, til den er faldet sammen, og væden er fordampet

3
Færdig

Smør en postejform eller et lille ildfast fad grundigt med olie eller smør, hæld halvdelen af laksefarsen i, herefter spinaten, til sidst resten af farsen

4
Færdig

Læg låg på formen eller dæk fadet med sølvfolie - og bag laksepateen 30 minutter midt i en 200 grader varm ovn

5
Færdig

Tag låget eller sølvfolie af formen og lad laksepateen trække køligt i 30 minutter

6
Færdig

Sørg for at løsne pateens sider fra formen med en bordkniv, så den lettere løsner sig, når du skal have den ud på et spækkebræt

7
Færdig

Mens laksepateen bager, blander du ingredienserne til fennikelsalat sammen – smag evt. til med 1 spsk. pastis (Pernod)

8
Færdig

Servér laksepateen i 2 cm tykke skiver med godt brød og den sprøde fennikelsalat

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.200 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing
forrige
Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing
Opskrift: Italiensk inspireret kylling på grill
næste
Opskrift: Italiensk inspireret kylling på grill
Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing
forrige
Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing
Opskrift: Italiensk inspireret kylling på grill
næste
Opskrift: Italiensk inspireret kylling på grill