Opskrift: Marinerede lammesteaks på grill

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
800 g lammesteak (lammekølleschnitzler)
4 spsk. olie
1 tsk. æbleeddike
4 fed hvidløg
2 spsk. herbes de Provence
1 tsk. salt
Peber

Opskrift: Marinerede lammesteaks på grill

med hvidløg og herbes de Provence

Nyd de pirrende smage af sydeuropæisk kogekunst

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Lammesteaks er ofte skåret ud af lammekøllen – nogle slagtere kalder dem også lammekølleschnitzler. Det er en skøn udskæring med masser af saft og kraft, men også kød, der kræver lidt længere tilberedningstid end fx lammekoteletter og lammekrone.

Ud over den gode smag er en indlysende fordel ved lammesteaks, at der er meget mere kød på hver ‘bøf’ end på koteletterne. Du får simpelt hen mere lam for pengene.

Vi har valgt at marinere det gode lammekød i typisk sydeuropæisk stil – med masser af hvidløg og herbes de Provence. Sidstnævnte kan sagtens erstattes med enten timian eller rosmarin. Der er også en anelse æbleeddike i marinaden – den smager overhovedet ikke igennem, men er med til at mørne kødet.

Vores lammesteaks er grillet i en kuglegrill, hvor de glødende kul ligger i den ene halvdel, mens den anden halvdel er reserveret til indirekte grillning. Vi giver kødet rigelig varme: Det skal naturligvis ende med at være saftigt, men behøver ikke være lyserødt som de finere udskæringer på lammet. Det vigtige er, at kødet bliver ordentligt mørt.

Som tilbehør til en lammesteak kan du servere en rigtig sydfransk ratatouille og flutes eller ovnfritter.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Smør lammesteaks ind i de øvrige ingredienser og lad marinere mindst 1 time, gerne op til 24 timer

2
Færdig

Læg lammesteaks på en gennemvarm rist og grill 20 minutter ved indirekte varme

3
Færdig

Grill 2-3 minutter på hver side over direkte varme, så kødet får masser af farve og stegeskorpe

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 400 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Langtidsstegt kylling med hvidløgssmør
forrige
Opskrift: Langtidsstegt kylling med hvidløgssmør
Opskrift: Sund kartoffelsalat thaistyle
næste
Opskrift: Sund kartoffelsalat thaistyle
Opskrift: Langtidsstegt kylling med hvidløgssmør
forrige
Opskrift: Langtidsstegt kylling med hvidløgssmør
Opskrift: Sund kartoffelsalat thaistyle
næste
Opskrift: Sund kartoffelsalat thaistyle

Tilføj Din Kommentar