Ingredienser
-
500 g tørre sorte bønner
-
2 spsk. olivenolie
-
250 g bacon i tern
-
2 store løg
-
4 fed hvidløg
-
2 tsk. spidskommen, knust
-
2 tsk. korianderfrø, knust
-
2 tsk. oregano
-
2 tsk. chiliflager
-
2 tsk. brun farin
-
2 tsk. salt
-
0.5 l mørkt øl
-
Desuden
-
1 bdt. frisk koriander
Et par ord om vores opskrift
Sorte bønner kogt med diverse krydderier, rigeligt med chili samt øl og bacon er en mættende og velsmagende gryderet, som især spises i Mexico og Texas.
Også i resten af Sydamerika spiser man kolossale mængder bønner, som er en sund og billig vej til nogle af de proteiner, kroppen har brug for. Hvert land har sine særlige bønneretter, der stort set altid serveres med ris til.
Se vores opskrift på feijão – brasiliansk gryderet med sorte bønner
Dagens opskrift kan laves med forskellige typer bønner, blandt andet er pintobønner meget brugt. Også kidneybønner ses i retten, der normalt går under det lidt kortere navn frijoles borrachos (berusede bønner).
Det berusende er naturligvis, at bønnerne koges i øl (uden at det dog kan smages eller mærkes). Skal det være ekstra berusende – fx til en festlig drenge- og/eller pigeaften – kan der røres et par shots tequila i gryden lige før servering.
Tilberedning
Frijoles borrachos er en ret enkel ret efter mexicanske forhold. I en stor tykbundet gryde steges noget bacon sprødt og stilles til side. I baconfedtet steges nu løg og hvidløg, herefter chili og krydderier, og så tilsættes øl og forkogte sorte bønner. Gryderetten skal stå og småsimre uden låg i 25 minutter (så øllen fiser lidt af), og til sidst får baconet lov til at koge med i 5 minutter.
Vi valgte at jævne retten en smule før servering. Det gør man ved at fiske en håndfuld bønner op af gryden, mose dem med en gaffel eller stavblender og røre dem i retten igen.
Tilbehør
Den mexicanske bønnegryde serveres med et generøst drys frisk koriander, en skålfuld velkogte ris, måske en frisk sydamerikansk tomatsalsa og en nævefuld tortillachips … og så selvfølgelig en flok cool Corona’er (øllen!) og måske en tequila.
Om ingredienserne
I de fleste amerikanske opskrifter åbner man bare et par dåser bønner og hælder i retten; det kan du selvfølgelig også vælge at gøre. Men hvis du vil spare på klimabelastningen og husholdningsbudgettet, køber du en pose tørre sorte bønner. Dem bløder du op i vand natten over (de vokser nu til dobbelt størrelse), hælder vandet fra og koger 40 minutter i frisk vand. Sværere er det ikke.
Øllen til at koge retten i er normalt en mørk øl. Vi brugte en Erdinger Dunkel, men brug bare den øl, du har ved hånden. En Classic af en eller anden art vil fungere fint.
Chili er vigtigt i mexicansk mad. Til denne bønnegryde bruges ofte jalapenos, men igen – brug den type chili, du ligger inde med – og i de mængder, du foretrækker. Chiliflager kan sagtens gøre tricket.
Krydderierne er typiske for det mexicanske køkken: Spidskommen, korianderfrø, oregano samt lidt brun farin. Frisk koriander ved servering.
Ingredienser
500 g tørre sorte bønner | |
2 spsk. olivenolie | |
250 g bacon i tern | |
2 store løg | |
4 fed hvidløg | |
2 tsk. spidskommen, knust | |
2 tsk. korianderfrø, knust | |
2 tsk. oregano | |
2 tsk. chiliflager | |
2 tsk. brun farin | |
2 tsk. salt | |
0.5 l mørkt øl | |
Desuden |
|
1 bdt. frisk koriander |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Find en større gryde, hæld bønnerne i og hæld mindst dobbelt så meget vand over - lad bønnerne udbløde natten over (mindst 8 timer) - de vokser til dobbelt størrelse og vægt |
2
Færdig
|
Kassér udblødningsvandet, hæld frisk vand over bønnerne, så de lige er dækket og kog under låg i 40 minutter - husk at skumme vandet lige, når det kommer i kog |
3
Færdig
|
Sæt olien over ved middelhøj varme i en stor, tykbundet gryde og steg bacon sprødt - fisk kødet op og stil til side |
4
Færdig
|
Steg grofthakkede løg og hvidløg blanke i baconfedtet - det tager små 10 minutter |
5
Færdig
|
Tilsæt alle krydderier, sukker og salt og steg med 1 minut |
6
Færdig
|
Tilsæt øl og bønner (ingen vand) og lad småsimre uden låg i 25 minutter |
7
Færdig
|
Vil du jævne retten lidt, så fisk et par deciliter bønner op og mos med en gaffel eller en stavblender, før du rører bønnemosen i retten igen |
8
Færdig
|
Tilsæt bacon og lad koge med 5 minutter |
9
Færdig
|
Servér rygende varmt med et drys frisk koriander |