Ingredienser
-
15 g smør
-
0.5 pk. bacon i skiver
-
4 æg
-
50 g ost, revet
-
1 spsk. salvie (eller anden krydderurt)
-
0.25 tsk. salt
-
Peber
Et par ord om vores opskrift
Advarsel: Bacon & æg kan aldrig blive sund mad. Og når du oven i købet tilføjer smør og ost, så ved du vist godt, hvad klokken er slået?! Men FOR POKKER, hvor smager det godt. Verdens bedste morgenmad eller frokost. Eller tømmermændsmad!
En omelet er nem, nem, nem at lave. Du pisker æg sammen med andre gode sager, hælder på panden, steger 5-7 minutter og flipper den færdige omelet over på en tallerken, så den danner en halvmåne.
En omelet skal kun steges på den ene side, og oversiden må gerne være en smule fugtig. Det går hurtigst, og omeletten bliver mere luftig, hvis du steger den med låg/stanniol over panden.
Variationsmulighederne er uendelige:
- Brug skinke eller chorizo i stedet for bacon – eller drop kød
- Brug al mulig slags ost: Vesterhavsost, Emmentaler, gedeost, whatever – eller drop ost
- Brug chili i stedet for peber, hvis smagsløgene kan klare det
- Brug en krydderurt eller lavær’ – salvie, timian, rosmarin, kørvel, esdragon, persille, purløg – tørret eller frisk
- Tilføj grøntsager – tomat, gulerødder, asparges, ærter, fennikel, spinat…
Til den almindelige appetit er 2 æg pr. person en udmærket målestok, mens hvis du og dine medspisere er sultne, så pisk gerne et par æg mere med.
PS. Savner du mælk eller fløde i opskriften? Drop det! Ved kun at bruge æg uden noget flydende slipper du for at vente på, at det flydende skal fordampe. Det samme gælder, når du laver røræg uden hokuspokus.
Ingredienser
15 g smør | |
0.5 pk. bacon i skiver | |
4 æg | |
50 g ost, revet | |
1 spsk. salvie (eller anden krydderurt) | |
0.25 tsk. salt | |
Peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Smelt smørret på panden og steg det strimlede bacon |
2
Færdig
|
Pisk de øvrige ingredienser sammen |
3
Færdig
|
Når baconnet er næsten færdigt, hælder du æggemassen over |
4
Færdig
|
Læg låg på panden og steg 5-7 minutter ved middelvarme |
5
Færdig
|
Flip omeletten over på en tallerken og servér straks |