Ingredienser
-
Mørdej
-
160 g smør
-
125 g hvedemel
-
125 g speltmel
-
1 æg
-
1 tsk. salt
-
10 kardemommekapsler, de knuste korn
-
Fyld
-
20 g smør
-
500 g porrer (3 pæne porrer, renset)
-
3 æg
-
150 g cremefraiche
-
150 g ost, revet
-
150 g røget skinke, strimler
-
1 spsk. timian
-
1 tsk. salt
-
0.5 tsk. chiliflager
Et par ord om vores opskrift
Porretærte med skinke er en klassiker. Og det er den naturligvis, fordi den smager så fantastisk godt. Det er mad for både voksne og børn – især om efteråret og vinteren, hvor porrerne er flottest og billigst.
Vi har pimpet mørdejen en smule ved at tilføje kardemomme, som er et herligt allround krydderi. Kardemomme gør sig lige godt i det søde og i det salte køkken og er simpelt hen et krydderi, vi ikke kan anbefale nok. Men – krydderiet kan sagtens undværes i tærtebunden. Det er ‘kun’ et forslag.
Du kan også undvære skinke, hvis du foretrækker en vegetarisk version. Og timian kan sagtens byttes ud med salvie, rosmarin eller basilikum, mens chili kan erstattes af nogle vrid sort peber.
Hvilken ost du bruger er næsten ligegyldigt, bare den smager godt. Du kan for den sags skyld bruge hytteost, feta eller parmesan i stedet for almindelig smelteost.
Porretærte smager pragtfuldt både varm, kold og lunken, og du kan servere den når som helst hvor som helst – som middagsret eller til frokost, som forret med lidt salat eller som en af retterne på en (tapas) buffet.
Ingredienser
Mørdej |
|
160 g smør | |
125 g hvedemel | |
125 g speltmel | |
1 æg | |
1 tsk. salt | |
10 kardemommekapsler, de knuste korn | |
Fyld |
|
20 g smør | |
500 g porrer (3 pæne porrer, renset) | |
3 æg | |
150 g cremefraiche | |
150 g ost, revet | |
150 g røget skinke, strimler | |
1 spsk. timian | |
1 tsk. salt | |
0.5 tsk. chiliflager |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Brug hænderne til at blande ingredienserne til dejen sammen |
2
Færdig
|
Tryk dejen jævnt ud i en stor tærteform, så også siderne er dækket - stil køligt i 1 time |
3
Færdig
|
Bag dejen 15 minutter ved 180 grader (pyt med, at den buler let bagefter) |
4
Færdig
|
Skær porrerne i 0,5 cm tykke skiver og steg 5 minutter i smørret, til porrerne er faldet let sammen |
5
Færdig
|
Bland alle ingredienser til fyldet godt sammen og hæld over den forbagte dej |
6
Færdig
|
Bag 25 minutter ved 180 grader |