Opskrift: Rimmet lange med rødbedetatar

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Rimmet lange
200 g langefilet
35 g fint salt
25 g sukker
Rødbedetatar
100 g rå rødbede
1 æble
50 g kapers
1 spsk. peberrod
2 spsk. citronsaft
Dildmayo
2.5 dl vindruekerneolie
2 bdt. dild
2 æggeblommer
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. dijonsennep
0.5 tsk. salt, peber
Bacon-rasp
125 g bacon i skiver
Tilbehør
Rugbrødschips

Opskrift: Rimmet lange med rødbedetatar

- dildmayo, bacon-rasp og rugbrød

Elegant forret inspireret af et kursus hos Timm Vladimir

Ingredienser

  • Rimmet lange

  • Rødbedetatar

  • Dildmayo

  • Bacon-rasp

  • Tilbehør

Et par ord om vores opskrift

Del

Spicy Twists gode veninde Lisbeth var på kursus hos Timm Vladimir og lærte dér at lave en uhyre elegant forret, der minder meget om denne. Lisbeth har arbejdet lidt videre med opskriften og giver nu Spicys madglade læsere muligheden for selv at lave retten…

Den skønne spisefisk lange er brugt som basis. Det kunne også være torsk, kuller, kulmule, lyssej eller brosme. Så længe du kan få en flot, tyk filet af en velsmagende hvid fisk.

Langefileten skal rimmes, dvs. marinere i salt og sukker. Det er præcis den samme proces, som når vi laver gravad laks. Ved at rimme fisken – i stedet for at koge eller stege den – bevarer du flere af fiskens sunde egenskaber. For ikke at tale om smagen!

Bagefter skærer du fisken i rustikke klodser, som skal serveres med en tatar af rødbede og æble, en vanedannende dildmayo, sprødt bacon og små stykker rugbrødschips. Sidstnævnte kan du købe flere steder, men du kan også sagtens lave dine egne rugbrødschips.

Et køligt glas sauvignon blanc eller en sprød riesling passer perfekt til den smagfulde forret.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Rimmet lange

Bland salt og sukker, gnid ind i fisken, pak den i film og læg 2,5 timer i køleskab mellem to tunge ting

2
Færdig

Rødbedetatar

Skær rødbede og æble i fine tern, hak kapers og peberrod, bland og hæld citronsaft over

3
Færdig

Dildmayo

Blend olie og dild GRUNDIGT i mindst 5 minutter og si nu al den fine, grønne olie gennem et tyndt klæde

4
Færdig

Pisk æggeblommer med sennep, eddike, salt og peber - og pisk herefter dildolien i 1 teskefuld ad gangen, så majonæsen når at tykne

5
Færdig

Hæld dildmayo i en sprøjtepose (eller en frysepose, som du klipper et lille hul i) og opbevar i køleskab

6
Færdig

Crunch af bacon

Steg baconskiverne helt sprøde, læg på køkkenrulle og lad køle af

7
Færdig

Lige inden servering hakker du det sprøde bacon til groft bacon-rasp

8
Færdig

Servering

Læg rødbedetatar i aflange strimler på fine tallerkener

9
Færdig

Skær fisken i grove tern og læg oven på rødbedetataren

10
Færdig

Pynt med dildmayo i små toppe omkring fisken

11
Færdig

Stik små stykker rugbrødschips ned hist og pist

12
Færdig

Drys med bacon-rasp og pynt med dildbuketter

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 800 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste
forrige
Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste
Opskrift: Vegetar tortellinisalat med broccoli
næste
Opskrift: Vegetar tortellinisalat med broccoli
Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste
forrige
Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste
Opskrift: Vegetar tortellinisalat med broccoli
næste
Opskrift: Vegetar tortellinisalat med broccoli

Tilføj Din Kommentar