Opskrift: Rødvinsmarineret cote de boeuf på grill
med grillede kartofler og markchampignon

0 0
Opskrift: Rødvinsmarineret cote de boeuf på grill

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
600 g cote de boeuf
2 dl rødvin
1 kg små kartofler
250 g markchampignon
Olie
Salt, peber
Dressing til grillede champignon
1 fed hvidløg, knust
2 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. esdragon
0.5 tsk. salt, peber

Stor saftig grillbøf i verdens bedste rødvinsmarinade

Ingredienser

  • Dressing til grillede champignon

Et par ord om vores opskrift

Del

Undskyld, men vi troede faktisk, at det bedste, du kan putte på grillen, er en cote de boeuf. Udskåret af oksens mest smagfulde stykke: Højrebet. Det kan du læse om i vores anden opskrift om cote de boeuf på grill.

Vi tog beklageligvis fejl: Det bedste stykke oksekød, du kan grille, er en RØDVINSMARINERET COTE DE BOEUF! For rødvinen giver nemlig lige den tykke oksebøf det lille raffinement, som intet kød har fra naturens hånd.

Bare rolig, hvis du bruger en hæderlig rødvin og verdens bedste opskrift på rødvinsmarinade, så vil rødvinen kun kunne anes som en svag smagsnote. Den stjæler aldrig smagen fra det gode kød. Men samtidig vil vinens syre mørne kødet, hvilket aldrig er at foragte.

Som du vil opdage, består rødvinsmarinaden kun af én ingrediens: Rødvin. Men det kræver til gengæld, at du ofrer en god, kraftig rødvin, som du selv ville drikke. Sur rødvin giver en sur marinade. God rødvin giver en god marinade. Så enkelt er det.

Lad din cote de boeuf marinere sammen med en lille sjat rødvin (2 dl til 300 g kød) i mindst 5 timer, men gerne op til et døgn. Du hælder bare kød og vin i en frysepose og vender den engang imellem, så begge sider af kødet dækkes af vin.

Som tilbehør til cote de boeuf foreslår vi to enkle grøntsager, der også lige skal en tur på grillen – samtidig med kødet. Kartofler og markchampignoner på spid. Små, nye kartofler og champignoner skal have præcis samme stegetid som kødet: Lettere bliver det ikke. Bagefter vender du lige de grillede champignoner i en lækker dressing med hvidløg og esdragon; ikke et øje er tørt.

Denne opskrift er på cote de boeuf, kartofler og champignoner tilberedt i en kuglegrill. Vi lægger de glødende briketter i den ene halvdel af grillen, så den anden halvdel kan bruges til de første 20 minutter indirekte grillning. Til sidst skal kød og kartofler hen over direkte varme, til begge dele får en lækker, sprød stegeskorpe.

Må vi foreslå en god, kraftig rødvin til herlighederne?

Ingredienser

Antal personer:
600 g cote de boeuf
2 dl rødvin
1 kg små kartofler
250 g markchampignon
Olie
Salt, peber
Dressing til grillede champignon
1 fed hvidløg, knust
2 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. esdragon
0.5 tsk. salt, peber
5 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Anbring bøffen i en frysepose og hæld vinen ved - vend posen nogle gange de næste 5 timer (eller flere), så begge sider kød får lige meget rødvinsmarinade

2
Færdig

1 time før grillning tørrer du kødet fri for vin med køkkenrulle og gnider med rigelig salt og peber

3
Færdig

Sæt kartofler og champignoner på spid

4
Færdig

Steg cote de boeuf, kartofler og champignon 20 minutter på indirekte grill

5
Færdig

Steg cote de boeuf og kartofler 5-6 minutter på direkte grill, så begge dele får stegeskorpe

6
Færdig

Lad kødet hvile mindst 10 minutter, før du skærer det i tykke skiver

7
Færdig

Rør dressingen til champignon sammen og vend de grillede svampe heri

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Vegansk smoothie bowl
forrige
Opskrift: Vegansk smoothie bowl
Opskrift: Koldhævede boller på surdej
næste
Opskrift: Koldhævede boller på surdej
Opskrift: Vegansk smoothie bowl
forrige
Opskrift: Vegansk smoothie bowl
Opskrift: Koldhævede boller på surdej
næste
Opskrift: Koldhævede boller på surdej

Tilføj Din Kommentar