Ingredienser
-
150 g reelt kød fra røgede sild
-
4 spsk. vand
-
2 spsk. græsk yoghurt
-
Desuden
-
Groft rugbrød
-
1 bdt. radiser
-
1 bdt. purløg
Et par ord om vores opskrift
Røget sildepostej er sundt og lækkert pålæg, som smager fantastisk på en rugbrødsmad.
I supermarkederne kan du blandt andet købe det svenske mærke Biggans, som er sildepostej på tube. Biggans sildepostej smager fremragende, men er fremstillet med store mængder margarine og e-stoffer.
Få i stedet fat på dine egne røgede sild; måske hos fiskehandleren? Herefter tager det højst 10 minutter at lave din egen skønne, sunde sildepostej af bare 3 ingredienser:
- Røget sild
- Græsk yoghurt
- Vand
Din egen hjemmelavede sildepostej bliver cremet på den helt rigtige måde og er præcis så salt og med krydret røgsmag, som de fleste mennesker kan lide det.
Den røgede sildepostej er ubegribeligt let at lave: Stik stavblenderen ned til de røgede sildefileter, der ligger og svømmer i lidt yoghurt og vand. Efter 1 minut er konsistensen perfekt.
Lige som den berømte frokostret Sol over Gudhjem smager røget sildepostej allerbedst med et drys purløg og radiser, alt sammen dynget op på et stykke groft rugbrød.
Skal det være ekstra festligt, så er en kold øl og en snaps ikke det ringeste selskab til madderne med røget sildepostej.
NB. 1 lille røget sild indeholder ca. 75 gram reelt kød.
Ingredienser
150 g reelt kød fra røgede sild | |
4 spsk. vand | |
2 spsk. græsk yoghurt | |
Desuden |
|
Groft rugbrød | |
1 bdt. radiser | |
1 bdt. purløg |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Stavblend røget sild, vand og græsk yoghurt, til konsistensen er jævn og cremet |
2
Færdig
|
Servér den røgede sildepostej på groft rugbrød, drysset med klippet purløg og radiseskiver |