Opskrift: Sommer-hakkebøf med hvidløgssmør
og nye grøntsager

0 0
Opskrift: Sommer-hakkebøf med hvidløgssmør

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Hvidløgssmør
100 g smør
1 bdt. purløg, finthakket
1 fed hvidløg, knust
0.5 citron, den revne skal
0.5 tsk. paprika
0.25 tsk. salt
Sommer-hakkebøf
400 g hakket oksekød
1 æg
2 spsk. persille, finthakket
4 spsk. olie
Salt, peber
Honningglaserede grøntsager
250 g snackgulerødder
1 bdt. forårsløg
2 spsk. honning
2 spsk. olie
0.5 spsk. æbleeddike
0.5 spsk. soya

Letkrydret hakkebøf med sommerens skønne grøntsager

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Hvidløgssmør

  • Sommer-hakkebøf

  • Honningglaserede grøntsager

Et par ord om vores opskrift

Del

Hakkebøf (eller dansk bøf) er en pragtfuld opfindelse, og sådan en friskstegt svend smager lige godt sommer som vinter.

Normalt skal der jo bare salt og friskkværnet peber på en hakkebøf. Men for variationens skyld kunne du prøve at ælte det hakkede oksekød med lidt persille og et æg. Persillen giver kødet en letkrydret smag (men uden at ødelægge fornemmelsen af rigtig hakkebøf), mens ægget gør kødet lidt saftigere.

Apropos saftige hakkebøffer, så er der noget, du bør vide om stegetid for en hakkebøf. For at dræbe evt. bakterier i det hakkede kød hedder de officielle råd, at du bør stege en hakkebøf 1 minut pr. millimeters tykkelse. Er din hakkebøf 1 cm tyk, skal den altså stege 10 minutter – 5 minutter på hver side.

Panden og fedtstoffet skal være godt varmt, inden du lægger bøfferne på, og herefter skal du stege ved middelvarme, så bøfferne ikke koger og ikke bliver brændte.

Du kan evt. måle kødets kernetemperatur undervejs: En velstegt, saftig hakkebøf har en temperatur på ca. 60 grader.

Som tilbehør til din sommer-hakkebøf bør du naturligvis glemme alt om brun sovs og bløde løg. Servér i stedet hvidløgssmør med purløg i stedet for sovs. Og servér sommerens skønne grøntsager: Nye kartofler, gulerødder, forårsløg, et drys persille…

For at peppe gulerødder og forårsløg op kan du lige honningglasere dem. Det gør du ved at stege grøntsagerne i honning og et par andre småting. Gulerødderne og løgene bliver let søde og smager fantastisk til hakkebøfferne og de nykogte kartofler.

Her er for resten et tip om kogning af nye kartofler. Beregn mindst 1 kg til 4 personer.

PS. Elsker du surt til din hakkebøf? Så prøv at lave en frisk squash som ’agurkesalat’.

Ingredienser

Antal personer:
Hvidløgssmør
100 g smør
1 bdt. purløg, finthakket
1 fed hvidløg, knust
0.5 citron, den revne skal
0.5 tsk. paprika
0.25 tsk. salt
Sommer-hakkebøf
400 g hakket oksekød
1 æg
2 spsk. persille, finthakket
4 spsk. olie
Salt, peber
Honningglaserede grøntsager
250 g snackgulerødder
1 bdt. forårsløg
2 spsk. honning
2 spsk. olie
0.5 spsk. æbleeddike
0.5 spsk. soya
2 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Hvidløgssmør

Bland alle ingredienser sammen

2
Færdig

Form til en pæn firkant eller rulle

3
Færdig

Frys smørret i mindst 30 minutter

4
Færdig

Skær smørret i passende skiver

5
Færdig

Servér straks

6
Færdig

Sommer-hakkebøf

Ælt kødet med finthakket persille og æg

7
Færdig

Form kødet til flotte, runde bøffer og hak overfladen let på kryds og tværs med en skarp kniv

8
Færdig

Varm olien op på en pande ved middelvarme i mindst 1 minut – olien skal være pænt varm

9
Færdig

Steg hakkebøfferne 1 minut pr. millimeters tykkelse – en bøf på 1 cm skal stege 10 minutter – 5 minutter på hver side

10
Færdig

Honningglaserede grøntsager

Flæk gulerødderne på langs

11
Færdig

Skær forårsløgene i samme længde som gulerødderne

12
Færdig

Rør de øvrige ingredienser sammen og hæld på en pande

13
Færdig

Steg gulerødder og forårsløg ved middelhøj varme ca. 10 minutter, til grøntsagerne er møre, og vandet er ved at være fordampet

14
Færdig

Vend hyppigt, så honningen klæber til grøntsagerne – og hæld resten af honningen over ved servering

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Hjemmelavet teriyaki-sovs
forrige
Opskrift: Hjemmelavet teriyaki-sovs
Opskrift: Palæstinensisk moussaka med auberginer
næste
Opskrift: Palæstinensisk moussaka med auberginer
Opskrift: Hjemmelavet teriyaki-sovs
forrige
Opskrift: Hjemmelavet teriyaki-sovs
Opskrift: Palæstinensisk moussaka med auberginer
næste
Opskrift: Palæstinensisk moussaka med auberginer

Tilføj Din Kommentar