Opskrift: Spaghetti med kødsovs i ovn
- lavet som lasagne

Opskrift: Spaghetti med kødsovs i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g spaghetti
3 spsk. olivenolie
3 store løg, hakket
3 fed hvidløg, i tynde skiver
3 gulerødder, i små firkanter
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1.5 spsk. balsamico
500 g hakket oksekød
1 ds. flået tomat
1.5 spsk. tørret basilikum
Bechamelsovs
40 g smør
4 spsk. mel
4 dl mælk
0.5 tsk. salt, peber
0.5 muskatnød, revet

Smager 100% som lasagne - og er nemmere at lave

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Bechamelsovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Som du sikkert ved alt om, hedder en af danskernes livretter lasagne – og sådan én består typisk af pastaplader lagt lagvis med kødsovs og toppet med en bechamelsovs (opbagt sovs uden ost) eller en mornaysovs (opbagt sovs med ost).

Hvis man ser sådan på det, så er danskernes yndlingslasagne i realiteten ‘bare’ en slags spaghetti med kødsovs bagt i ovnen med hvid sovs på toppen.

Derfor er tanken nærliggende: Hvorfor ikke droppe de lidt besværlige pastaplader og bruge spaghetti i stedet for? Det smager nøjagtigt ens og er nemmere at lave.

Vi foreslår en bechamelsovs på toppen, men hvis du synes, at en rigtig lasagne skal toppes med ostesovs (mornay), rører du bare 200 g revet mozzarella i sovsen, når den er færdig. Sværere er det ikke.

Som tilbehør til spaghetti med kødsovs i ovn smager en italiensk tomatsalat (caprese) med ‘rigtig’ mozzarella og frisk basilikum helt rigtigt. Og måske et glas italiensk rødvin til de voksne, hvis det er fredag aften, og der skal hygges?

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Kog spaghetti halvt så lang tid, som der står på pakken, med rigeligt salt i vandet – gem lidt kogevand

2
Færdig

Steg løg, hvidløg, gulerødder, salt og sukker, til grøntsagerne bliver blanke - det tager godt 10 minutter

3
Færdig

Hæld balsamico ved og lad den fordampe

4
Færdig

Hæld kødet ved og rutsj det rundt i gryden, til det er helt findelt

5
Færdig

Hæld tomat og basilikum ved og lad det småsnurre 10 minutter

6
Færdig

Hæld spaghettien og en sjat (1/2 dl) kogevand ned i sovsen og vend rundt

7
Færdig

Fordel spaghetti med kødsovs i et smurt, ovnfast fad (ca. 20 x 30 cm)

8
Færdig

Nu er det tid til bechamelsovsen – det tager godt 10 minutter

9
Færdig

Smelt smørret i en gryde ved middelvarme

10
Færdig

Pisk mel i

11
Færdig

Pisk mælk i lidt ad gangen, så sovsen konstant når at tykne undervejs

12
Færdig

Rør krydderier i og lad sovsen småkoge ved lav varme 2 minutter - nu tykner den endnu mere

13
Færdig

Fordel bechamelsovsen over spaghetti-blandingen

14
Færdig

Bag 20-25 minutter midt i en 210 grader varm ovn

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 900 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Hjemmelavede honninghjerter
forrige
Opskrift: Hjemmelavede honninghjerter
Opskrift: Smoothie med dadler og bananer
næste
Opskrift: Smoothie med dadler og bananer
Opskrift: Hjemmelavede honninghjerter
forrige
Opskrift: Hjemmelavede honninghjerter
Opskrift: Smoothie med dadler og bananer
næste
Opskrift: Smoothie med dadler og bananer

Tilføj Din Kommentar