Opskrift: Stegt hellefisk til frokost
bare vendt i rugmel

0 0
Opskrift: Stegt hellefisk til frokost

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g hellefisk
Rugmel
Salt, peber
20 g smør
3 spsk. olie

Stegt hellefisk er glimrende alternativ til rødspættefileter

Tilhører:
  • Nem og hurtig mad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Spicy Twist er i skrivende stund på miniferie i Klitmøller lige syd for den store fiskerihavn i Hanstholm, så vi skulle da være nogle skarn, hvis vi ikke købte noget tindrende friskfanget fisk.

Filetfabrikken tæt ved havnen havde ureelle stykker af hellefisk på tilbud. 70 kr pr. kilo. Det er dælme en god pris.

Røget hellefisk kender vi til bevidstløshed hjemme fra Københavnsområdet; det smager forrygende i tynde skiver på et stykke ristet franskbrød med rævesovs og dild.

Men hvad gør man med den friske hellefisk? Jow-jow, den skal da bare vendes i rugmel og steges på panden. Det er et pragtfuldt alternativ til fiskefileter – og spises på samme måde. På et stykke groft rugbrød med citron og eventuelt remoulade til.

Hvis du ikke kender til rugmel som panering, kan du godt glæde dig. Det er betydeligt lettere og sundere end den traditionelle panering med hvedemel, æg og rasp. En anden stor fordel ved rugmelspanering er smagen: Fisken træder nemlig tydeligere frem, end når den er stegt med et tykt lag rasp.

Og hvad drikker man så til sådan en rugbrødsmad med stegt hellefisk? Jow da, i den nærliggende by Skive har man et lokalt bryghus ved navn Hancock, og de brygger noget morderligt vanedannende øl. Det smager virkelig godt – også til fisk.

En lille snaps er heller ikke at foragte, når ferien nu er henlagt til Æ Westerhaw, hvor der altid står en stiv pelikan ind fra et af verdenshjørnerne.

0/5 (0 Reviews)

Ingredienser

Antal personer:
500 g hellefisk
Rugmel
Salt, peber
20 g smør
3 spsk. olie

Sådan gør du

1
Færdig

Skær hellefisken i stykker, der passer til et stykke rugbrød

2
Færdig

Hæld et par deciliter rugmel samt salt og peber i en frysepose - lad fiskestykkerne følge efter - blæs posen op og ryst fisken rundt, til den er dækket af mel overalt

3
Færdig

Varm en pande op ved middelhøj varme og smelt smør og olie

4
Færdig

Når smørret er bruset af, steger du nu fiskestykkerne 2-3 minutter på hver side, til de er pænt lysebrune

5
Færdig

Servér den stegte hellefisk med det samme

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.300 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Ribbensteg-med-sproed-svaer-og-middelhavsgroentsager
forrige
Opskrift: Ribbensteg med sprød svær
Stenalderboller
næste
Opskrift: 10 sunde, glutenfri stenalderboller
Ribbensteg-med-sproed-svaer-og-middelhavsgroentsager
forrige
Opskrift: Ribbensteg med sprød svær
Stenalderboller
næste
Opskrift: 10 sunde, glutenfri stenalderboller

Tilføj Din Kommentar