Ingredienser
-
Sennepsdressing
-
3 spsk. olie
-
2 spsk. æbleeddike
-
1 spsk. dijonsennep
-
2 fed hvidløg, knust
-
0.5 tsk. salt
-
Peber
-
Bønnesalat
-
400 g bønner, grønne eller gule
-
3 skalotteløg, finthakket
-
300 g cherrytomater, halveret
Et par ord om vores opskrift
Mange rynker på næsen af bønner. Måske fordi de har fået nogle grålige, udkogte eksemplarer serveret med tørt kød og klæbrig, brun sovs på en familievenlig restaurant eller til et uambitiøst firmaarrangement. Ak ja.
Men vidste du, at bønner – grønne, gule, brune, tørrede, edamame etc. – er en af de sundeste fødevarer, du spise? De er fyldt med dejlige kostfibre, der er gode for fordøjelsen og din mæthedsfornemmelse, og de indeholder det vigtige B-vitamin folat – også kaldet folinsyre – som er effektivt mod blodmangel og hjerte/karsygdomme.
Denne bønnesalat kan laves af både gule og grønne bønner. Og det vigtigste her er den helt rigtige kogetid: Du nipper enderne af bønnerne og hælder dem i spilkogende, letsaltet vand. De skal have mindst 3 minutter afhængig af tykkelse, muligvis op til 5-6 minutter – men fisk en bønne op i ny og næ og bid i den. Bønnerne skal have BID og må endelig ikke blive bløde. Når de er perfekte, så overhæld dem med iskoldt vand – det stopper kogningen.
Tilberedt med en veltilsmagt sennepsdressing kan bønnesalat bruges som tilbehør til alt. Kød, fisk, kogt, stegt – alt.
Ingredienser
Sennepsdressing |
|
3 spsk. olie | |
2 spsk. æbleeddike | |
1 spsk. dijonsennep | |
2 fed hvidløg, knust | |
0.5 tsk. salt | |
Peber | |
Bønnesalat |
|
400 g bønner, grønne eller gule | |
3 skalotteløg, finthakket | |
300 g cherrytomater, halveret |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Rør først dressingen i bunden af serveringsskålen |
2
Færdig
|
Kog bønnerne 3-5 minutter i letsaltet vand og køl straks af i koldt vand |
3
Færdig
|
Vend alle grøntsagerne i dressingen |
4
Færdig
|
Lad trække 10 minutter før servering |