Ingredienser
-
0.5 liter stegesky fra flæskesteg eller ribbensteg
-
30 g smør
-
3 spsk. mel
-
1 tsk. æbleeddike
-
0.5 tsk. sukker
-
Kulør
Et par ord om vores opskrift
Brun sovs til flæskesteg er utrolig let at lave og kan næsten ikke gå galt. Det vigtigste er bare, at du gemmer stegeskyen, når du har stegt flæskesteg eller ribbensteg.
Ved stegning af flæskesteg eller ribbensteg skal du lægge 5 laurbærblade under stegen og hælde mindst 1/2 liter vand ved. Når stegen er færdig, har vandet forvandlet sig til den mest vidunderlige bouillon eller stegesky. Nu mangler du stort set bare at jævne, farve og tilsmage sovsen – det er hurtigt gjort.
Hvis du ikke helt har 1/2 liter stegesky, kan du supplere med kogevand fra kartoflerne eller en god, kraftig bouillon.
For at få en sovs, der smager lige så godt som på de bedre restauranter, skal du tilsmage den med en gastrik. Det er et fint ord for lidt eddike og sukker.
Der er flere måde at jævne flæskestegssovs på:
- Du kan drysse mel over det lag fedt, der ligger oven på stegeskyen, og piske, når det melet er sunket til bunds
- Du kan ryste en jævning og piske i stegeskyen
- Eller du kan lave en opbagning og piske stegeskyen i
Vi foretrækker opbagningen, for den giver sovsen den helt rigtige mormoragtige smag – og den lykkes hver gang.
Hvis du serverer flæskesteg med brun sovs til jul, skal du naturligvis lave rødkål til. Men resten af året kan du også give en gammeldags agurkesalat til.
Ingredienser
0.5 liter stegesky fra flæskesteg eller ribbensteg | |
30 g smør | |
3 spsk. mel | |
1 tsk. æbleeddike | |
0.5 tsk. sukker | |
Kulør |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Hæld stegeskyen over i en skål gennem en sigte, så laurbærblade og urenheder sies fra |
2
Færdig
|
Lad skyen stå et par minutter og fjern nu forsigtigt fedtlaget foroven med en spiseske |
3
Færdig
|
Smelt smørret og pisk melet i |
4
Færdig
|
Pisk stegeskyen i lidt efter lidt, så den hele tiden når at tykne undervejs |
5
Færdig
|
Tilsæt eddike og sukker og lad sovsen småkoge 4-5 minutter |
6
Færdig
|
Er sovsen for tyk, så pisk lidt mere stegesky eller bouillon i |
7
Færdig
|
Er sovsen for tynd, så ryst en jævning af 2 spsk. mel og 4 spsk. vand og pisk i lidt efter lidt |
8
Færdig
|
Pisk et par dråber kulør i, til sovsen har den rigtige farve |
9
Færdig
|
Smag til og servér rygende varm |