Ingredienser
-
Rabarberkompot
-
200 g rabarber, renset vægt
-
50 g rørsukker
-
Dej
-
200 g mandelmel
-
150 g smør
-
75 g rørsukker
-
50 g havregryn
-
1 æg
-
1 tsk. kardemomme
-
0.25 tsk. salt
-
Glasur og pynt
-
150 g flormelis
-
3 spsk. saft fra rabarberkompot
-
Frysetørrede hindbær
Et par ord om vores opskrift
Når rabarberne titter frem om foråret, er det startskuddet til et væld af lækre kager, desserter og drinks. For når de sure, røde stængler tilsættes masser af sødme og varme, forvandler de sig til uforlignelige delikatesser fyldt med den mest intense smag.
Se også vores opskrifter på glutenfri rabarbermuffins, klassiske rabarbermuffins, rabarberkoldskål, rabarbertrifli og rabarbermojito.
Rabarbersnitter er i virkeligheden rabarberkompot smurt ud mellem to tynde lag dej, der bages og herefter betrækkes med rabarberglasur. Det smager naturligvis helt forrygende.
Vi foreslår en glutenfri dej med mandelmel og havregryn. Det er både sundere og smager bedre, end hvis du bruger almindeligt hvedemel.
Rabarberkompotten består udelukkende af rabarber, der skæres i små stykker, og sukker. Når de to ting varmes op i en gryde, afgives en masse saft, som rabarberne koger møre i på under 10 minutter. Det er utroligt let.
En smule af saften fra rabarberkompotten røres med flormelis, og så har du den lækreste rabarberglasur til at smøre på de afkølede snitter.
Du behøver ikke at drysse noget oven på rabarbersnitterne, men vi synes, frysetørrede hindbær ser ret blæret ud. De frysetørrede hindbær kan du købe i velassorterede supermarkeder.
Hvis du er i god tid, så sæt rabarbersnitterne i køleskab nogle timer eller natten over. De smager fantastisk, når de er kolde.
Ingredienser
Rabarberkompot |
|
200 g rabarber, renset vægt | |
50 g rørsukker | |
Dej |
|
200 g mandelmel | |
150 g smør | |
75 g rørsukker | |
50 g havregryn | |
1 æg | |
1 tsk. kardemomme | |
0.25 tsk. salt | |
Glasur og pynt |
|
150 g flormelis | |
3 spsk. saft fra rabarberkompot | |
Frysetørrede hindbær |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start med at lave rabarberkompotten, så den kan køle af: |
2
Færdig
|
Skær de rensede rabarber i 1 cm stykker, bland med sukkeret i en gryde og steg ved middelhøj varme uden låg |
3
Færdig
|
Efter 5-10 minutter er rabarberne bløde og smattede - sluk for varmen og lad køle af |
4
Færdig
|
Nu er det tid til dejen: |
5
Færdig
|
Ælt med fingrene alle ingredienser til dej sammen i en skål |
6
Færdig
|
Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir til en stor firkant (ca. 30 x 40 cm) |
7
Færdig
|
Stil i køleskabet 30 minutter, så dejen stivner lidt |
8
Færdig
|
Del dejen i to lige store stykker - smør rabarberkompot på det ene stykke og læg det andet ovenpå |
9
Færdig
|
Prik huller med en gaffel i det øverste lag dej |
10
Færdig
|
Bag 25 minutter midt i en 180 grader varm ovn - tag ud og køl af |
11
Færdig
|
Rør glasuren sammen og smør på kagen, drys med frysetørrede hindbær og skær ud i rudeformede snitter |