Opskrift: Indbagt laks med spinat
- og dildcreme

0 0
Opskrift: Indbagt laks med spinat

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
600 g laks
25 g smør
2 rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk. salt
200 g frisk spinat
2 plader butterdej
1 æggeblomme
1 tsk. sesamfrø
Dildcreme
400 g cremefraiche 38%
2 bdt. dild, finthakket
1 citron, den revne skal
1.5 tsk. rosenpeber
1 tsk. citronsaft
1 tsk. salt

Saftig laks og blød spinat er det perfekte match

Tilhører:
  • Sund mad

Ingredienser

  • Dildcreme

Et par ord om vores opskrift

Del

Nogle smagskombinationer passer bare forunderligt godt sammen. Tænk på risengrød med kanel, boller i karry, leverpostej med surt – og laks og spinat.

I en indbagt laks med spinat skal de friske spinatblade lige steges bløde i smør sammen med løg og hvidløg. Spinatstuvningen lægges oven på den ene halvdel af laksen, herefter et lag dildcreme, og den anden halvdel af laksen fuldender sandwichen. Herefter pakkes det hele ind i butterdej, bages 20 minutter i ovnen – og så står du med en pragtfuldt saftig laks omgivet af de skønneste smage.

Indbagt laks er overhovedet ikke spor svært at lave, og opskriften giver dig garanti for, at den skønne lyserøde fisk får præcis den varme, den skal have. Hverken mere eller mindre.

Vi laver dobbelt op på dildcremen. En tredjedel ryger med ind i pakken sammen med laks og spinat. To tredjedele kan du bruge som sovs sammen med nykogte kartofler eller ris. Hvis du synes, kan du også servere en fræk fennikelsalat med æble til.

Har du ikke rosenpeber til dildcremen, kan du bare kværne almindeligt sort peber i cremen. Men den let bitre rosenpeber står rigtigt godt til laks (prøv engang denne lækre lakstatar med bl.a. rosenpeber).

Ingredienser

Antal personer:
600 g laks
25 g smør
2 rødløg
2 fed hvidløg
1 tsk. salt
200 g frisk spinat
2 plader butterdej
1 æggeblomme
1 tsk. sesamfrø
Dildcreme
400 g cremefraiche 38%
2 bdt. dild, finthakket
1 citron, den revne skal
1.5 tsk. rosenpeber
1 tsk. citronsaft
1 tsk. salt
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Befri laksen for skind og skær i to stykker, der kan lægges sammen som en sandwich – skær enten på tværs eller på langs af fisken

2
Færdig

Smelt smørret og steg de finthakkede rødløg og hvidløg med salt, til løgene er helt bløde – det tager måske 10 minutter

3
Færdig

Hæld de rensede spinatblade ved og steg dem sammen med løgene, til spinaten er faldet sammen, og væden er fordampet – det tager igen små 10 minutter

4
Færdig

Tag butterdejen ud af fryseren 20 minutter, før den skal bruges – rul de to plader ud og læg dem sammen, så de kan nå omkring fisken

5
Færdig

Rør dildcremen sammen

6
Færdig

Læg én halvdel af laksen på butterdejen – øs først spinatstuvningen på og herefter 1/3 af dildcremen – læg den anden halvdel af laksen øverst - og rul nu butterdejen stramt sammen om laksesandwichen

7
Færdig

Anbring butterdejspakken i et smurt, ildfast fad med den pæne side opad

8
Færdig

Pensl butterdejspakken med pisket æggeblomme og drys med sesamfrø

9
Færdig

Bag butterdejspakken 20 minutter i 200 grader varm ovn

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: En venlig varm kartoffelsalat
forrige
Opskrift: En venlig varm kartoffelsalat
Opskrift: Vegansk minestronesuppe med hvide bønner
næste
Opskrift: Vegansk minestronesuppe med hvide bønner
Opskrift: En venlig varm kartoffelsalat
forrige
Opskrift: En venlig varm kartoffelsalat
Opskrift: Vegansk minestronesuppe med hvide bønner
næste
Opskrift: Vegansk minestronesuppe med hvide bønner

Tilføj Din Kommentar