Ingredienser
-
Yoghurtmarinade
-
15 peberkorn
-
15 kardemommekapsler, kornene
-
7 nelliker
-
1 stjerneanis
-
3 tsk. salt
-
2 tsk. kanel
-
2 tsk. spidskommen
-
2 tsk. korianderfrø
-
2 tsk. fennikelfrø
-
2 tsk. gurkemeje
-
1 tsk. chiliflager
-
0.5 muskatnød, revet
-
20 g ingefær, revet
-
4 fed hvidløg, revet
-
1 lime, saften
-
4 spsk. olie
-
5 dl yoghurt
-
1 hel kylling
-
Sovsen
-
100 g smør
-
3 store løg
-
75 g mandler
-
1 ds. flået tomat
Et par ord om vores opskrift
Den verdensberømte ret butter chicken (smørkylling) blev opfundet af en restauratør i Delhi i 1950’erne og gik hurtigt sin sejrsgang kloden rundt – og er i dag mere populær i udlandet end i Indien.
Hvordan smager en ægte indisk butter chicken så? I forbindelse med en test af fabriksfremstillede butter chicken-produkter i Politiken udtaler den herboende indiske restauratør Amer Sulman, at de danske bud på butter chicken er for stærke, smager for meget af ingefær og er for grove i konsistensen.
Efter Amer Sulmans mening skal en butter chicken være en cremet ret med en mild smag af blandt andet julekrydderier som kanel og kardemomme. Hørt!
I mange danske og udenlandske opskrifter på butter chicken mangler én væsentlig ingrediens pudsigt nok: Smør!? Dét skal der naturligvis i retten, med mindre du har adgang til den indiske pendant, ghee, der er en slags klaret smør.
Lad det være sagt med det samme: Det tager tid at lave en ægte indisk butter chicken! Heldigvis er det ikke spor svært, retten smager så fabelagtigt godt, at det er al ventetiden værd. Butter chicken er en ret, du kan invitere selv kræsne gæster på, og som børn også vil elske. Den milde kyllingeret smager og dufter præcis, som der gør på bedre inderrestauranter.
Bliv ikke forskrækket over den lange liste med krydderier. De skal bare i en morter og videre ned i yoghurtmarinaden, som kyllingen skal hygge sig i mindst 10 timer (gerne længere). Når først marinaden er lavet, er 70% af arbejdet overstået, for den bruges også som basis i sovsen – så hvis du lægger kyllingen i marinade om morgenen, er der ikke så meget besvær om aftenen, hvor din butter chicken skal laves færdig.
Okay, okay: Hvis du ikke ORKER alle de krydderier, kan du erstatte de tørre krydderier med 4 spsk. garam masala, som du kan købe færdigblandet. Men tilføj lige 2 tsk. kanel og 1 tsk. kardemomme.
Det er vigtigt, at du først steger kyllingen i ovn (eller på grill) og bagefter koger den med i sovsen. Ovnstegningen giver kyllingeskindet en mørk overflade, som er afgørende for sovsens smag.
Som tilbehør til butter chicken kan du servere ris, friskbagte naanbrød og en indisk raitasalat med bl.a. yoghurt, agurk og mynte.
Ingredienser
Yoghurtmarinade |
|
15 peberkorn | |
15 kardemommekapsler, kornene | |
7 nelliker | |
1 stjerneanis | |
3 tsk. salt | |
2 tsk. kanel | |
2 tsk. spidskommen | |
2 tsk. korianderfrø | |
2 tsk. fennikelfrø | |
2 tsk. gurkemeje | |
1 tsk. chiliflager | |
0.5 muskatnød, revet | |
20 g ingefær, revet | |
4 fed hvidløg, revet | |
1 lime, saften | |
4 spsk. olie | |
5 dl yoghurt | |
1 hel kylling | |
Sovsen |
|
100 g smør | |
3 store løg | |
75 g mandler | |
1 ds. flået tomat |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Knus alle tørre krydderier til pulver i en morter |
2
Færdig
|
Rør krydderierne med de øvrige ingredienser til en tyk marinade |
3
Færdig
|
Klip kyllingen i 10 stykker, som skal sovses godt ind i marinaden |
4
Færdig
|
Lad marinere på køl - mindst 10 timer, gerne op til 24 timer eller mere |
5
Færdig
|
Brug fingrene til at fjerne det meste marinade (skal gemmes!) fra kyllingestykkerne |
6
Færdig
|
Bag kyllingen 30 minutter midt i en 200 grader varm ovn |
7
Færdig
|
Smelt smørret i en tykbundet gryde, skær løgene i tynde skiver og steg dem ved middelsvag varme i 10 minutter, til de er blanke og bløde |
8
Færdig
|
Hak imens mandlerne groft og rist lysebrune på en pande |
9
Færdig
|
Hæld mandler, tomater og den overskydende marinade ned til løgene |
10
Færdig
|
Hæld også saften fra de ovnstegte kyllingestykker med ned i gryden |
11
Færdig
|
Kog sovsen under låg i 15 minutter |
12
Færdig
|
Blend sovsen til en tyk creme |
13
Færdig
|
Læg kyllingestykkerne ned i gryden og hæld sovsen over |
14
Færdig
|
Kog kylling og sovs ved svag varme under låg i 15 minutter - pas på det ikke brænder på |