Ingredienser
-
200 g rejer
-
1 bdt. grønne asparges
-
1 bdt. dild
-
1 spsk. citronsaft
-
0.5 tsk. salt
-
Mayo
-
1 æg
-
2 dl olie
-
1 tsk. god eddike
-
1 tsk. dijonsennep
-
0.5 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Danske supermarkeder og slagtere sælger tonsvis af majonæsesalater til lækkersultne danskere. Skinkesalat, italiensk salat, hønsesalat – og naturligvis rejesalat.
Ikke et ondt ord om de færdiglavede salater (man skal jo ikke fornærme sine læsere), men mellem os sagt kunne nogle af salaterne godt trænge til lidt mere af dét, de er navngivet efter: Mere skinke i skinkesalaten (som i den her opskrift), flere italienere i den italienske salat – og især et større antal rejer i rejesalaten.
Denne luksus rejesalat er luksuriøs af tre gode grunde:
- Der er masser af rejer i
- Der er friskkogte asparges i
- Majonæsen er hjemmerørt (bare rolig, det er pærelet)
Brug de bedste rejer, dit husholdningsbudget rækker til. Køb et bundt grønne asparges og kog dem 1-3 minutter – supplér evt. med hvide asparges, der lige skal skrælles, før de skal koges 4-7 minutter. I en snæver vending kan du ’nøjes’ med en dåse hvide asparges.
Som sagt går det som en leg at lave din egen mayo. Med en stavblender tager det højst 5 minutter: Du skal bare slå et æg (inkl. hvide) ud i en røreskål og hælde 2 dl olie, eddike, sennep og salt over. Nu er det stavblenderens tur, og vupti, så har du din egen vidunderlige majonæse. Det er et mirakel.
Når du først har prøvet, hvor let det er at lave så lækker en rejesalat, er du færdig med supermarkedernes mere eller mindre tarvelige versioner.
Ingredienser
200 g rejer | |
1 bdt. grønne asparges | |
1 bdt. dild | |
1 spsk. citronsaft | |
0.5 tsk. salt | |
Mayo |
|
1 æg | |
2 dl olie | |
1 tsk. god eddike | |
1 tsk. dijonsennep | |
0.5 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Lad rejerne dryppe af |
2
Færdig
|
Bræk de træede ender af aspargesene og kog dem 1-3 minutter (afhængigt af tykkelse) i letsaltet vand |
3
Færdig
|
Skær de kogte asparges i 1,5 cm lange stykker |
4
Færdig
|
Hak dilden fint |
5
Færdig
|
MayoHæld æg først og dernæst olie, eddike, sennep og salt i en røreskål |
6
Færdig
|
Stik stavblenderen i røreskålen og blend, indtil konsistensen er perfekt |
7
Færdig
|
Smag mayoen til med citron og salt |
8
Færdig
|
Rør rejer, asparges og dild i |