Opskrift: Autentiske mexicanske enchiladas
med kylling, sorte bønner og en helt særlig sovs

0 0
Opskrift: Autentiske mexicanske enchiladas

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
600 g kyllingebryst
Salt, peber
3 spsk. olie
1 ds. sorte bønner
10 majspandekager (tortillas)
150 g smelteost
1 bdt. frisk koriander
Mole
2 løg
2 røde peberfrugter
4 fed hvidløg
0.5 dl usaltede peanuts
1 ds. flået tomat
4 nelliker, knust
1 tsk. kakaopulver
1 tsk. allehånde
1 tsk. spidskommen, knust
1 tsk. oregano
1 tsk. chiliflager
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
3 spsk. olie

Mexicanske madpandekager, som du aldrig har smagt dem før

Tilhører:
  • Stærk mad

Ingredienser

  • Mole

Et par ord om vores opskrift

Del

Enchiladas er i sin enkle form majspandekager (tortillas) med fyld, og som du måske kan fornemme af ordet, skal der chili i. Chili er en af hjørnestenene i det mexicanske køkken.

Enchiladas, som er bagt med den særlige mexicanske sovsetype (mole) og fx kylling (eller andet fyld), kaldes også enmoladas. Ordet mole kender du fra guacamole, som jo er en ‘sovs’ med avocadoer som hovedingrediens.

Hvis du er på udkig efter det særlige mexicanske twist i smagen, skal du undgå den type tomatsovs, som vi normalt bruger i pastaretter og pizzaer. Der skal mange forskellige smage i en mole, og tomatsmagen er absolut ikke den vigtigste.

I denne opskrift kommer vi tættere på en autentisk mexicansk mole end normalt. Det skal blankt indrømmes, at vi ikke har adgang til alle de rigtige chilisorter (hvoraf nogle slet ikke er stærke, snarere frugtagtige), og fremgangsmåden er også forsimplet lidt. Men blandt andet kakao, usaltede peanuts og en håndfuld gode krydderier betyder, at resultatet lander på noget spændende og eksotisk næsten-mexicansk, som du næppe har smagt før.

Majspandekagerne har vi selv bagt – i forhold til denne opskrift skal du bruge 50% mere, og så får du til gengæld 10 solide pandekager, der kan mætte 4-5 sultne personer.

Alternativt kan du købe tortillapandekager i supermarkedet: Dem skal du lige stege nogle sekunder i olie for at blødgøre dem, før du kan rulle dem om fyldet. Husk at duppe olien af efter stegning.

Selve fyldet er stegt kylling og sorte bønner uden så mange dikkedarer. Det er sovsen, der skal give smagen af Mexico, ikke fyldet. Vi har valgt blot at stege nogle kyllingebryster på panden og herefter med to gafler trække kødet fra hinanden i strimler. Du kan også koge eller stege en hel kylling – det bliver resultatet bestemt ikke ringere af.

Som tilbehør til enchiladas foreslår vi en skål blandet salat, en rigtig mexicansk guacamole og en nævefuld sprøde tortillachips. Skal der være fest, så er en flok cool Corona’er og tequila-shots lige i øjet. Viva Mexico!

Ingredienser

Antal personer:
600 g kyllingebryst
Salt, peber
3 spsk. olie
1 ds. sorte bønner
10 majspandekager (tortillas)
150 g smelteost
1 bdt. frisk koriander
Mole
2 løg
2 røde peberfrugter
4 fed hvidløg
0.5 dl usaltede peanuts
1 ds. flået tomat
4 nelliker, knust
1 tsk. kakaopulver
1 tsk. allehånde
1 tsk. spidskommen, knust
1 tsk. oregano
1 tsk. chiliflager
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
3 spsk. olie
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Gnid kyllingebrysterne med salt og peber og steg dem 15-20 minutter i olien på en pande ved middelvarme

2
Færdig

Riv kyllingebrysterne i lange strimler med 2 gafler

3
Færdig

Bland kyllingekød og sorte bønner og stil til side

4
Færdig

Skær løg, peberfrugter og hvidløg i grove stykker

5
Færdig

Rist løg, peberfrugter, hvidløg og peanuts på en tør pande, til der begynder at komme sorte pletter på - det tager ca. 10 minutter

6
Færdig

Hæld de sortplettede grøntsager, tomat og krydderier i en blender og blend til en jævn masse

7
Færdig

Steg blandingen i olien 15 minutter i olien ved lav varme i en gryde med låg (det sprøjter)

8
Færdig

Fordel 1 spsk. sovs samt kylling og sorte bønner på hver pandekage, rul sammen og læg i et smurt, ildfast fad

9
Færdig

Pandekagerne skal helst ligge tæt sammen

10
Færdig

Fordel resten af sovsen i en bred stribe hen over pandekagerne og drys med ost

11
Færdig

Bag de fyldte pandekager 15 minutter i en 200 grader varm ovn

12
Færdig

Drys med frisk koriander og servér rygende varme

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Poké bowl med tun og kammuslinger
forrige
Opskrift: Poké bowl med tun og kammuslinger
Opskrift: Le Fizz cocktail (på 5 minutter)
næste
Opskrift: Le Fizz cocktail (på 5 minutter)
Opskrift: Poké bowl med tun og kammuslinger
forrige
Opskrift: Poké bowl med tun og kammuslinger
Opskrift: Le Fizz cocktail (på 5 minutter)
næste
Opskrift: Le Fizz cocktail (på 5 minutter)

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here