Opskrift: Osso buco bourguignon
med rødvin, svampe og bacon

0 0
Opskrift: Osso buco bourguignon

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kg osso buco
5 spsk. olie
3.5 dl rødvin
1.5 dl vand
2 store løg, i grove stykker
6 laurbærblade
1 spsk. salt
Peber
200 g bacon, i tern
2 store gulerødder, i grove stykker
20 skalotteløg, hele
4 fed hvidløg, grofthakket
250 g champignon, hele
30 g smør
3 spsk. mel
Persille til drys

Italiensk osso buco med fransk finesse

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Osso buco, tykke skiver af okseskank eller kalveskank, er fantastisk kød til simreretter. Kødet skal have lang tid over ilden for at mørne, gerne 3 timer, og imens afgiver det en intens smag til retten. Kun få andre kødudskæringer når osso buco til sokkeholderne, når det gælder SMAG.

Osso buco er det italienske begreb for okse- eller kalveskank. Og de smagfulde italienere i nord tilbereder som bekendt en pragtfuld osso buco milanese med masser af tomat, gremolata og andre gode sager.

Men også de raffinerede franskmænd er dygtige til gryderetter med oksekød, der skal mørne over lang tid. Bouef bourguignon – oksekød fra Bourgogne – er en af verdens skønneste simreretter, hvor oksekød, rødvin, bacon, skalotteløg og champignoner går op i en højere enhed.

Hvorfor ikke bruge osse buco som oksekødet i en boeuf bourguignon? Italiensk på den franske måde. Det er en win win-situation, og efter 3 timer i ovnen har oksekød, vin, bacon og grøntsager hver især givet hinanden deres inderste sjæl. Resultatet er vanvittigt lækkert.

Som tilbehør til osso buco bourguignon er der ingen vej uden om en rar kartoffelmos. Og hvis det er sæson for røde rodfrugter, kan det stærkt anbefales at lave en omgang glaserede rødbeder, mens osso buco’en hygger sig i ovnen.

Ingredienser

Antal personer:
1 kg osso buco
5 spsk. olie
3.5 dl rødvin
1.5 dl vand
2 store løg, i grove stykker
6 laurbærblade
1 spsk. salt
Peber
200 g bacon, i tern
2 store gulerødder, i grove stykker
20 skalotteløg, hele
4 fed hvidløg, grofthakket
250 g champignon, hele
30 g smør
3 spsk. mel
Persille til drys
3 fra 5 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Fjern de seje sener fra osso buco-skiverne og skær kødet i små, mundrette stykker

2
Færdig

Brun oksekødet grundigt på alle sider i olien på en hed pande

3
Færdig

Hæld oksekødet og marvbenene over i en ovnfast gryde med rødvin, vand, løgstykker, laurbær, salt og
peber

4
Færdig

Lad simre under låg 2,5 timer i en 150 grader varm ovn

5
Færdig

Steg imens baconet på panden - stil til side

6
Færdig

Steg gulerødder, skalotteløg og hvidløg på panden, til det får lidt farve - stil til side

7
Færdig

Steg champignonerne på panden, til de tager farve og skrumper lidt – stil til side

8
Færdig

Lav en smørbolle ved at ælte smør og mel sammen

9
Færdig

Når osso buco-stykkerne har fået sine 2,5 timer, rører du smørbollen ud i stegeskyen sammen med kødet og tilsætter bacon og grøntsager

10
Færdig

Stil gryden tilbage i ovnen og lad simre 30 minutter under låg

11
Færdig

Servér rygende varmt og drys med persille

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Klassisk italiensk tiramisu
forrige
Opskrift: Klassisk italiensk tiramisu
Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste
næste
Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste
Opskrift: Klassisk italiensk tiramisu
forrige
Opskrift: Klassisk italiensk tiramisu
Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste
næste
Opskrift: Jim Laheys grydebrød – verdens bedste

Tilføj Din Kommentar