Ingredienser
-
2 lammeculotter (ca. 300 g pr. stk.)
-
Marinade
-
4 fed hvidløg, knust
-
1 citron, den revne skal
-
1 spsk. citronsaft
-
1 spsk. rosmarin
-
2 spsk. olivenolie
-
1.5 tsk. salt
-
0.5 tsk. chiliflager
Et par ord om vores opskrift
Lammeculotte er en taknemmelig udskæring, som er dejligt let at have med at gøre. 20-30 minutters varme på panden eller i ovnen afhængig af vægt, og så er kødet perfekt rosa og saftigt.
Se vores opskrifter på mellemøstlige lammeculotter på pande og lammeculotte i ovn med crust
Lam krydret med rosmarin og hvidløg er en klassiker. Og det er det naturligvis, fordi lam og netop denne krydring smager pokkers godt sammen. Vi smider lige revet citronskal i marinaden for at give lammet lidt ekstra solskin.
Bare vent, til lammeculotterne ligger på panden og steger: Der breder sig en duft i hele hytten som på den lille italienske restaurant øverst på bjergskråningen en lun forårsdag, hvor den lejede bil drejede ind af sig selv.
Vi vælger at stege lammeculotterne på panden i dag af hensyn til tilbehøret. For så kan vi nemlig bruge ovnen til at lave en skudefuld nemme, hjemmelavede pommes frites.
Bagefter, mens kødet ligger og trækker 10 minutter på spækkebrættet, steger vi små, smagfulde cherrytomater på panden, hvor lammeculotterne lige har ligget. Kan det være enklere?
Hvis dine heldige gæster oven i købet fortjener et godt glas vin til maden, så er en italiener lavet på sangiovese-druen er godt valg. Alt afhængig af humør og pengepung kan det eksempelvis være en Chianti eller en Brunello.
Ingredienser
2 lammeculotter (ca. 300 g pr. stk.) | |
Marinade |
|
4 fed hvidløg, knust | |
1 citron, den revne skal | |
1 spsk. citronsaft | |
1 spsk. rosmarin | |
2 spsk. olivenolie | |
1.5 tsk. salt | |
0.5 tsk. chiliflager |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag lammeculotterne ud af køleskabet 1 time før tilberedning |
2
Færdig
|
Bland marinaden, gnid den ind i både fedt og kød og lad trække 1 time |
3
Færdig
|
Varm en pande godt op og brun lammeculotterne grundigt af begge sider - først med fedtsiden nedad, så det herefter er lammefedtet, du steger i |
4
Færdig
|
Skru ned for varmen til lidt under middel (4 på en 9-skala) og steg lammeculotterne 12-13 minutter på begge sider (stegetiden afhænger af vægten) |
5
Færdig
|
Lad lammeculotterne trække 10 minutter utildækket, før du skærer dem i tynde skiver |