Opskrift: Stegt lammeculotte med rosmarin og hvidløg

0 0
Opskrift: Stegt lammeculotte med rosmarin og hvidløg

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 lammeculotter (ca. 300 g pr. stk.)
Marinade
4 fed hvidløg, knust
1 citron, den revne skal
1 spsk. citronsaft
1 spsk. rosmarin
2 spsk. olivenolie
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager

Smager som en lun forårsdag i Italien

Ingredienser

  • Marinade

Et par ord om vores opskrift

Del

Lammeculotte er en taknemmelig udskæring, som er dejligt let at have med at gøre. 20-30 minutters varme på panden eller i ovnen afhængig af vægt, og så er kødet perfekt rosa og saftigt.

Se vores opskrifter på mellemøstlige lammeculotter på pande og lammeculotte i ovn med crust

Lam krydret med rosmarin og hvidløg er en klassiker. Og det er det naturligvis, fordi lam og netop denne krydring smager pokkers godt sammen. Vi smider lige revet citronskal i marinaden for at give lammet lidt ekstra solskin.

Bare vent, til lammeculotterne ligger på panden og steger: Der breder sig en duft i hele hytten som på den lille italienske restaurant øverst på bjergskråningen en lun forårsdag, hvor den lejede bil drejede ind af sig selv.

Vi vælger at stege lammeculotterne på panden i dag af hensyn til tilbehøret. For så kan vi nemlig bruge ovnen til at lave en skudefuld nemme, hjemmelavede pommes frites.

Bagefter, mens kødet ligger og trækker 10 minutter på spækkebrættet, steger vi små, smagfulde cherrytomater på panden, hvor lammeculotterne lige har ligget. Kan det være enklere?

Hvis dine heldige gæster oven i købet fortjener et godt glas vin til maden, så er en italiener lavet på sangiovese-druen er godt valg. Alt afhængig af humør og pengepung kan det eksempelvis være en Chianti eller en Brunello.

Ingredienser

Antal personer:
2 lammeculotter (ca. 300 g pr. stk.)
Marinade
4 fed hvidløg, knust
1 citron, den revne skal
1 spsk. citronsaft
1 spsk. rosmarin
2 spsk. olivenolie
1.5 tsk. salt
0.5 tsk. chiliflager
3 fra 8 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Tag lammeculotterne ud af køleskabet 1 time før tilberedning

2
Færdig

Bland marinaden, gnid den ind i både fedt og kød og lad trække 1 time

3
Færdig

Varm en pande godt op og brun lammeculotterne grundigt af begge sider - først med fedtsiden nedad, så det herefter er lammefedtet, du steger i

4
Færdig

Skru ned for varmen til lidt under middel (4 på en 9-skala) og steg lammeculotterne 12-13 minutter på begge sider (stegetiden afhænger af vægten)

5
Færdig

Lad lammeculotterne trække 10 minutter utildækket, før du skærer dem i tynde skiver

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Sundt-bananbroed-med-citron-og-kokos
forrige
Opskrift: Sundt bananbrød med citron og kokos
Lynstegte-oestershatte-fra-Sichuan
næste
Opskrift: Lynstegte østershatte fra Sichuan
Sundt-bananbroed-med-citron-og-kokos
forrige
Opskrift: Sundt bananbrød med citron og kokos
Lynstegte-oestershatte-fra-Sichuan
næste
Opskrift: Lynstegte østershatte fra Sichuan

Tilføj Din Kommentar