Opskrift: Vietnamesiske rispapirruller med laks
- agurk, blegselleri og krydderurter

0 0
Opskrift: Vietnamesiske rispapirruller med laks

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
200 g rå laks
20 g ingefær, revet
5 spsk. soya
3 spsk. lime
1 tsk. chiliflager
2 gulerødder
2 forårsløg
1 stilk blegselleri
0.5 bdt. koriander
0.5 bdt. dild
8 plader rispapir
Hoisinsovs

Marinér den rå laks 15 minutter i ingefær, lime og soya - wauw!

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Rispapirruller er det nye sort! De lækre, sunde hapsere går som varmt brød i sushiforretninger, vietnamesiske restauranter og andre madpushere med fingeren på pulsen.

Rispapirruller kaldes også friskruller eller vietnamesiske forårsruller. Rullerne består af en plade rispapir, der opblødes i vand (det tager 10 sekunder) og rulles sammen om forskelligt slags fyld. I Vietnam består fyldes ofte af kogte rejer eller kylling, sprøde fintsnittede grøntsager og masser af friske krydderurter.

Rispapirrullen dyppes herefter i en sovs og spises med fingrene eller med pinde. Den salt-søde-aromatiske hoisinsauce er genial at dyppe i. Du kan bl.a. købe hoisinsauce i asiatiske og velassorterede danske supermarkeder.

Herhjemme har fyldet i rispapirruller udviklet sig fra det sunde, sprøde til også at være noget med friterede rejer eller pulled duck (meget mørt andekød).

Laks er også meget brugt som fyld i rispapirruller, og her får du en variant, hvor den rå laks lige er marineret 15 minutter i ingefær, lime og soya. Det smager vanvittigt godt – og er vanvittigt sundt.

Det er faktisk ret let at rulle rispapirruller, for den våde rispapir klæber sammen af sig selv. Vi har beskrevet fremgangsmåden her, men du kan også google ‘rispapirruller youtube’ og tjekke metoden.

Servér rispapirruller som en snack eller forret – gerne med en kold øl (som i Vietnam) eller et glas kølig hvidvin til.

Du får 8 store vietnamesiske forårsruller ud af denne portion.

Ingredienser

Antal personer:
200 g rå laks
20 g ingefær, revet
5 spsk. soya
3 spsk. lime
1 tsk. chiliflager
2 gulerødder
2 forårsløg
1 stilk blegselleri
0.5 bdt. koriander
0.5 bdt. dild
8 plader rispapir
Hoisinsovs
3 fra 12 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær laksen i 1 cm tynde, aflange strimler og bland med ingefær, soya, lime og chili – lad marinere i mindst 15 minutter, gerne mere

2
Færdig

Skær grøntsagerne i 0.5 cm tynde, aflange stave

3
Færdig

Pluk koriander og dild i små buketter

4
Færdig

Opblød 1 stykke rispapir ad gangen i lunkent vand (bare 10-15 sekunder)

5
Færdig

Bred det bløde rispapir ud på et spækkebræt

6
Færdig

Læg laks, grøntsagsstave og krydderurter på midten på tværs af rispapiret

7
Færdig

Buk rispapir 3 cm ind på hver side hen over fyldet

8
Færdig

Rul rispapiret væk fra dig på den lange led - så stramt som muligt - papiret klistrer så længe, det er fugtigt

9
Færdig

Spis friskruller med fingrene og dyp i en lille skål hoisinsovs

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Avocadomad med røget laks
forrige
Opskrift: Avocadomad med røget laks
Opskrift: Spicy gulerodssuppe
næste
Opskrift: Spicy gulerodssuppe
Opskrift: Avocadomad med røget laks
forrige
Opskrift: Avocadomad med røget laks
Opskrift: Spicy gulerodssuppe
næste
Opskrift: Spicy gulerodssuppe

Tilføj Din Kommentar