Ingredienser
-
1 kg små kartofler
-
90 g sukker
-
25 g smør
-
2 spsk. vand
Et par ord om vores opskrift
Det er faktisk ikke så svært og heller ikke så tidskrævende at lave brune kartofler, så du kan roligt kaste dig ud i det. Når kartoflerne er kogt, tager det kun 30 minutter, så står du med de dejligste, søde, brunede kartofler.
Hvis du vil være sikker på, at kartoflerne ikke smatter ud, mens du vender dem i karamellen, så sørg for, at de ikke er for gennemkogte på forhånd. De skal faktisk være en smule underkogte. Glem derfor alt om kartofler på glas!
Få fat på nogle små, fine kartofler – gerne aspargeskartofler – og kog dem 10 minutter i saltet vand. Ikke mere. Herefter skal de køle af og pilles, og så er de klar.
De perfekte brunede kartofler har et tyndt lag karamel hele vejen rundt. Det opnår du ved at lade kartoflerne stege 2-3 minutter i karamellen, før du vender dem – ikke noget med rutsje dem rundt på panden. Og så en tilsvarende tur på den anden side. Og så en tur på den første side. Og så en tur på den anden side. Og måske liiiige en runde til, men så er du også i mål.
Inden du går i gang, så vær opmærksom på, at du især skal være tålmodig i starten, mens sukkeret smelter. Det tager 10 minutter ved middel varme – find på noget andet at lave imens. Når sukkeret er smeltet, skal du til gengæld være over kartoflerne de næste 20 minutter.
Brune kartofler er herligt tilbehør til langtidsstegte andelår og langtidsstegt flæskesteg samt den skønneste, hjemmelavede rødkål.
Ingredienser
1 kg små kartofler | |
90 g sukker | |
25 g smør | |
2 spsk. vand |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Kog kartoflerne med skræl 10 minutter i saltet vand - køl af og pil dem så |
2
Færdig
|
Strø sukkeret jævnt ud på en pande og opvarm ved middelvarme, til det er smeltet - det tager ca. 10 minutter - lad være med at røre i det |
3
Færdig
|
Rør smør og vand i det smeltede sukker, så du får en fint brun karamelmasse |
4
Færdig
|
Hæld kartoflerne ned til karamellen og lad dem småstege 2-3 minutter - karamellen skal boble let imens - lad være med at rutsje kartoflerne rundt |
5
Færdig
|
Vend kartoflerne og småsteg 2-3 minutter |
6
Færdig
|
Gentag processen 2-3 gange, til du er tilfreds med karamelskorpen |