Ingredienser
-
4 æg
-
Vand
-
1 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Før vi kommer til selv opskriften, er det vigtigt, at vi lige bliver enige om, hvordan et perfekt hårdkogt æg ser ud.
For hvor et blødkogt æg har en helt flydende blomme – og blommen i et smilende æg er en lille smule flydende – så skal blommen i et hårdkogt æg være fast.
Æggeblommen skal være fast, ja, men ikke tør, ikke smuldrende, ikke blågrøn i kanten. Hviden skal også være fast, men endelig ikke gummiagtig. I så fald har dit hårdkogte æg nemlig fået for meget. Og vi kan vel godt være enige om, at et overkogt æg hverken smager godt eller ser særlig rart ud?
Se også vores opskrifter på:
Hvordan laver man perfekte, hårdkogte æg? spørger du. Hvor lang tid skal æg egentlig koge?
Kogetiden afhænger af æggets størrelse og temperatur.
For at starte bagfra. Tag gerne ægget ud af køleskabet 1 time før kogning, så det ikke er for koldt. Når ægget er koldt, revner skallen lettere i det kogende vand, og kogetiden bliver lidt længere.
Æggets vægt og størrelse har naturligvis også betydning. Et mellemstort æg vejer 55-60 gram. Små æg vejer omkring 50 gram, store æg vejer over 65 gram.
Vores tommelfingerregel hedder, at et mellemstort, tempereret æg skal lægges i koldt vand i en helt almindelig, ikke for tyndbundet gryde, bringes hurtigst muligt i kog og herefter småkoge 7 minutter ved middelvarme, stadig med låg på gryden. Et lille æg skal kun koge 6 minutter, mens et stort æg skal koge 8 minutter.
Kogevandet behøver ikke at dække æggene helt, hvis blot låget på gryden slutter tæt.
Når ægget er kogt, fiskes det straks op af vandet, men må gerne lige hvile et par minutter, før du piller det. De kloge påstår, at det er nemmest at pille ægget fra midten og udad.
Det hjælper i øvrigt at tilsætte salt i vandet. Saltet indgår i en proces – osmose – som skaber en kemisk balance på begge sider af æggeskallen.
Her er et par ideer til, hvad du kan bruge dine helt perfekte hårdkogte æg til:
Ingredienser
4 æg | |
Vand | |
1 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag gerne æggene ud af køleskabet 1 time, før de skal koges |
2
Færdig
|
Læg æggene i en gryde med 1 tsk. salt og koldt vand, så det næsten dækker - låg på |
3
Færdig
|
Sæt fuldt blus under æggene, men skynd dig at skrue ned, når de koger |
4
Færdig
|
Nu skal mellemstore æg småkoge 7 minutter under låg (små æg 6 minutter, store æg 8 minutter) |
5
Færdig
|
Når tiden er gået, tager du æggene op af det kogende vand, men venter 2-3 minutter med at pille dem |