Ingredienser
-
300 g rejer
-
100 g spidskål
-
Dildkviste
-
Thousand island-dressing
-
100 g majonæse
-
4 spsk. ketchup
-
1 spsk. soya
-
1 tsk. sennep
-
0.5 tsk. sukker
-
0.5 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Her er den perfekte opskrift på en lynhurtig rejecocktail, der smager præcis som henne på kroen, og som vores forældre og bedsteforældre har spist rejecocktail i generationer.
Den traditionelle dressing til rejecocktail er en thousand island-dressing. Rejerne vendes i denne dressing og anbringes på et leje af salat eller spidskål. Som pynt drysser du lidt flere rejer på og anbringer en dildkvist lidt skødesløst på toppen.
Denne klassiske rejecocktail tager allerhøjst 20 minutter at tilberede, uanset om du skal lave til 6 eller 12 personer. Skal du kokkerere til mange mennesker, bliver det svært at finde en mere velegnet forret.
Hvis du lægger spidskål i bunden i stedet for salat, kan du lave forretten helt færdig flere timer, før den skal serveres: Spidskålen bliver jo hverken blød eller slatten af at stå med en tyk dressing.
Er du ikke den lykkelige ejer af de klassiske glas, som man serverer rejecocktail i, så gør som os: Brug nogle ganske almindelige, gennemsigtige vandglas. Serveringsglas er som mennesker: Det er det indre, der tæller.
En kurvfuld hjemmebagte kuvertbrød som tilbehør vil helt sikkert gøre lykke. Og et glas kølig riesling måske.
Se også vores opskrifter på luksus rejecocktail med kæmperejer, rejesalat med grapefrugt, rejesalat med asparges og svensk rejesalat (Toast Skagen).
Ingredienser
300 g rejer | |
100 g spidskål | |
Dildkviste | |
Thousand island-dressing |
|
100 g majonæse | |
4 spsk. ketchup | |
1 spsk. soya | |
1 tsk. sennep | |
0.5 tsk. sukker | |
0.5 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Sørg for, at rejerne er dryppet godt af |
2
Færdig
|
Snit spidskål fint og fordel i bunden af serveringsglassene |
3
Færdig
|
Rør alle ingredienser til thousand island-dressing sammen |
4
Færdig
|
Vend rejerne i dressingen og hæld over den snittede spidskål |
5
Færdig
|
Pynt med små dildkviste |
6
Færdig
|
Servér straks eller sæt på køl op til 3-4 timer inden servering |