Ingredienser
-
1 lammekølle, ca. 2 kg
-
3 fed hvidløg
-
3 spsk. rapsolie
-
1 spsk. timian
-
1 spsk. korianderfrø
-
1 spsk. salt
-
25 peberkorn
Et par ord om vores opskrift
Lammekød deler danskerne: Nogle elsker den let ’vilde’ smag af lam, andre hader smagen af et godt hjerte. Med denne opskrift stryger vi alle lammeelskerne med håret – men samtidig betyder den raffinerede krydring og den gode stegeskorpe, at en del lammehadere nok alligevel vil kunne spise med.
Når det handler om ovnstegt lammekølle, skal der naturligvis hvidløg med ind i billedet. Det må man respektere. Til gengæld erstatter vi den traditionelle rosmarin med en blanding af timian og knuste korianderfrø, der fjerner lidt af lammets ’uldede’ smag.
Langtidsstegning gør det meste kød mørt og smelter samtidig fedtet af. Især lammefedt vil de fleste nok have sig frabedt, og sandt at sige er der ikke meget fedt tilbage på denne langtidsstegte lammekølle.
Temperatur: Hvis du bruger kødtermometer, skal lammekøllen ende med en kernetemperatur på 63-65 grader: Det er gennemstegt uden at være tørt. Ønsker du lammekødet mere rosa, skal kernetemperaturen være 61-63 grader.
Stegeskorpen smager fantastisk – sprød og krydret. I stedet for den traditionelle udskæring, hvor man skærer lammekøllen i tynde skiver, foreslår vi at skære køllen i firkantede klodser, så hvert stykke får et stort stykke sammenhængende stegeskorpe.
Som tilbehør til lammekølle kan du med fordel servere kartoffeltimbale, honningglaserede gulerødder og forårsløg og syltet rabarber. Et glas fyldig pinot noir til får englene til at synge.
Ingredienser
1 lammekølle, ca. 2 kg | |
3 fed hvidløg | |
3 spsk. rapsolie | |
1 spsk. timian | |
1 spsk. korianderfrø | |
1 spsk. salt | |
25 peberkorn |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag lammekøllen ud af køleskabet 1 time, før den skal steges |
2
Færdig
|
Skær en masse små, ikke så dybe snit i lammekøllen |
3
Færdig
|
Knus krydderierne og bland med de øvrige ingredienser til en pasta |
4
Færdig
|
Gnid krydderpastaen godt ind i lammekøllens kød og fedt |
5
Færdig
|
Læg i et fad og vikl et stykke bagepapir ned omkring kødet |
6
Færdig
|
Varm ovnen op til 150 grader |
7
Færdig
|
Steg lammekøllen 1,5 time med bagepapiret på næstnederste rille |
8
Færdig
|
Fjern bagepapiret og steg 1 time mere |
9
Færdig
|
Skru op til 225 grader og steg 15 minutter mere |