Opskrift: Tournedos – bøf af oksemørbrad
med nem rødvinssovs

0 0
Opskrift: Tournedos – bøf af oksemørbrad

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 bøffer af oksemørbrad, 4 cm høje
Salt
2 stykker bacon
3 spsk. olie
15 g smør
Peber
Rødvinssovs
2 skalotteløg
50 g smør
0.5 tsk. timian
1 dl god rødvin
0.5 tsk. salt
Peber

Suveræn festmad for alle, der sætter pris på et stykke mørt, rødt kød

Ingredienser

  • Rødvinssovs

Et par ord om vores opskrift

Del

Oksemørbrad er altid et festmåltid. Du kan servere oksemørbrad til nytår – og resten af årets hyggeaftener, hvor du vil kræse lidt ekstra for dine gæster.

Mange vælger at lave en helstegt oksemørbrad i ovn og skære den i tykke skiver ved servering. Det er altid en sikker vinder.

Men har du prøvet at servere bøffer af oksemørbrad omviklet med bacon og stegt på panden? Det er dét, der på fransk hedder tournedos. Tournedos er nemt at lave og baconnet giver (naturligvis) kødet en herlig smag af røg, som klæder den fedtfattige udskæring utroligt godt.

Tournedos er typisk nogle 4 cm høje bøffer af oksemørbrad, som du enten selv kan skære ud, bede slagteren om eller finde færdigskårede i bedre supermarkeder. Omkring hver bøf vikler du en tynd skive bacon, der som regel bliver siddende af sig selv (ellers stik en tandstikker igennem).

Den høje, tykke bøf skal steges på alle sider – dvs. 6 sider – og have i alt 12-14 minutter på en hed pande. Sværere er det ikke.

Som tilbehør til oksemørbrad kan du selvfølgelig altid vælge en klassisk bearnaisesovs, grønne bønner og ovnfritter. Men vi synes, at du for forandringens skyld skal prøve med en lynhurtig rødvinssovs, stegte markchampignon og stegte tomater. Ovnfritterne holder vi fast i.

Giv champignonerne god tid i en klat smør og lidt salt på panden, så svampene når at blive godt brune og tabe det meste af sit (høje) vandindhold. Tomaterne skal til gengæld kun steges 1 minut på hver side ved høj varme. Det ser elegant ud, hvis du kan bevare tomaterne på stilk.

Vin til oksemørbrad er altid et hyggeligt emne. Vælg en kraftig rød vin med masser af bær i – gerne en oversøisk rødvin fra Australien, Sydafrika eller Californien. Det kan også være en af de store italienere eller en saftig côtes du Rhone.

Ingredienser

Antal personer:
2 bøffer af oksemørbrad, 4 cm høje
Salt
2 stykker bacon
3 spsk. olie
15 g smør
Peber
Rødvinssovs
2 skalotteløg
50 g smør
0.5 tsk. timian
1 dl god rødvin
0.5 tsk. salt
Peber
3 fra 11 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Tag kødet ud af køleskabet mindst 1 time før stegning og krydr med salt

2
Færdig

Vikl 1 tynd skive bacon om hver bøf – hvis den ikke sidder af sig selv, så stik 1 tandstikker igennem

3
Færdig

Steg først de 4 baconsider af bøffen på en tør, meget varm pande

4
Færdig

Skru ned til middelvarme, smelt smør og olie og steg nu bøffen 5 minutter på hver af de 2 kødsider

5
Færdig

Lad bøfferne trække et par minutter før servering

6
Færdig

Rødvinssovs

Hak skalotteløg fint og steg mørt og blankt i 20 g smør

7
Færdig

Tilsæt timian og rør nu rødvinen i

8
Færdig

Lad rødvinen fordampe så meget, at der kun er en smule tilbage sammen med løgene

9
Færdig

Skær resten af smørret i tern og pisk sammen med rødvin og løg – det tykner en smule

10
Færdig

Smag sovsen til med salt og peber og servér straks

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: 1 liter hjemmelavet rismælk for 2 kr.
forrige
Opskrift: 1 liter hjemmelavet rismælk for 2 kr.
Opskrift: Autentisk hjemmelavet shawarma
næste
Opskrift: Autentisk hjemmelavet shawarma
Opskrift: 1 liter hjemmelavet rismælk for 2 kr.
forrige
Opskrift: 1 liter hjemmelavet rismælk for 2 kr.
Opskrift: Autentisk hjemmelavet shawarma
næste
Opskrift: Autentisk hjemmelavet shawarma

Tilføj Din Kommentar