Ingredienser
-
400 g rå laks
-
1 æble
-
0.5 fennikel
-
0.5 citron, saft og skal
-
0.5 tsk. sukker
-
0.25 tsk. salt
-
Purløgsolie
-
1 bdt. purløg
-
0.5 dl rapsolie
-
1 spsk. citronsaft
-
0.5 tsk. salt
-
Peber
Et par ord om vores opskrift
Laks er danskernes yndlingsfisk. Vi spiser den bagt, dampet, stegt, koldrøget, varmrøget, gravad – og rå. Netop rå laks i papirtynde skiver udgør basis i denne raffinerede forret.
Ideen med at servere råt kød eller rå fisk i tynde skiver med en laber topping stammer naturligvis fra Italien. Faktisk er retten opkaldt efter en veneziansk maler ved navn Vittore Carpaccio.
For at opnå de papirtynde skiver er det nødvendigt at fryse laksen først og dernæst skære den ud, mens den endnu er halvfrossen. Allerbedst er det, hvis du har adgang til et mandolinjern, men en skarp kniv kan også gøre tricket.
Også fennikel/æble-salaten skal være skåret papirtyndt ud. Dels fordi rå fennikel ellers bliver for hård at tygge, dels fordi salaten ikke må tage magten fra den fine laks.
Purløgsolien skal være let syrlig, let salt for at give laksen modspil, men uden at overdøve den rå fisk. Det er en hårdfin balance, som purløg, citron og salt i passende mængder rammer perfekt.
Som tilbehør til laksecarpaccio kan du servere et kurvfuld hjemmebagte kuvertbrød – og et glas kølig chardonnay eller sauvignin blanc.
Ingredienser
400 g rå laks | |
1 æble | |
0.5 fennikel | |
0.5 citron, saft og skal | |
0.5 tsk. sukker | |
0.25 tsk. salt | |
Purløgsolie |
|
1 bdt. purløg | |
0.5 dl rapsolie | |
1 spsk. citronsaft | |
0.5 tsk. salt | |
Peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Frys først laksen og læg den så i køleskabet 1 time inden tilberedning |
2
Færdig
|
Skær den halvfrosne laks så tyndt som muligt, gerne med mandolinjern |
3
Færdig
|
Anret laksen i et tyndt lag på store tallerkener |
4
Færdig
|
Skær fennikel og æble så tyndt som muligt, gerne på mandolinjern |
5
Færdig
|
Bland fennikel og æble med citronsaft og -skal, sukker og salt |
6
Færdig
|
Anret et par spsk. fennikel/æble-salat i en lille bunke på midten af hver tallerken |
7
Færdig
|
Blend ingredienserne til purløgsolie og fordel rundt omkring på laksen |