Ingredienser
-
1 æg
-
2 spsk. rørsukker
-
1 tsk. kakao
-
0.5 tsk. vaniljepulver
Et par ord om vores opskrift
Da mormor var en ung, blond pige i en kæmpe familie uden de store midler, var æggesnaps en af de få desserter, der somme tider var råd til.
I sin mest enkle form er en æggesnaps 1 æggeblomme, der er pisket luftig med lidt sukker. Oldefar vil nok indvende, at der også skal hældes 1 glas snaps i, og at det er en dessert for mandfolk; men hov, luk lige brødspalten, oldefar: Det er altså flere generationer siden, at der var ægte snaps i en æggesnaps!
Du kan spise en æggesnaps, som den er, og den smager vidunderligt. Du kan også piske lidt kakao og vaniljepulver i og kalde det en chokolade-æggesnaps; det smager endnu bedre. Pludselig er vi henne i noget, der minder om en rigtig dessert – eller et godt alternativ til et stykke chokolade til kaffen. Især, hvis du bruger en god kakao som fx Valrhona.
I øvrigt er æggesnaps jo også den ene halvdel af råcreme eller flødeis (den anden halvdel er flødeskum).
Danske æg har i årevis været fri for salmonella. Derfor bruger vi friske æg til æggesnaps, og vi pisker hele ægget – både blomme og hvide – med, så resultatet bliver totalt luftigt. Mums.
Ingredienser
1 æg | |
2 spsk. rørsukker | |
1 tsk. kakao | |
0.5 tsk. vaniljepulver |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Pisk alle ingredienser kraftigt i 2 minutter |
2
Færdig
|
Sukkeret skal være helt opløst og æggemassen svulmet let op |
3
Færdig
|
Spis din æggesnaps hurtigt efter |