Ingredienser
-
4 skiver rugbrød
-
Smør
-
4 tynde skiver bacon
-
8 små kartofler
-
Syltede rødløg
-
1 stort rødløg
-
1 dl æbleeddike
-
1.5 spsk. sukker
-
0.5 tsk. salt
-
Purløgsmayo
-
1 bdt. purløg
-
100 g majonæse
-
1 tsk. sennep
-
0.5 tsk. æbleeddike
-
0.25 tsk. salt, peber
Et par ord om vores opskrift
Smørrebrød er en dansk specialitet, som vi med rette kan være stolte af. Udlændinge, der besøger vores lille land, bliver ellevilde, når de prøver de gode, danske håndmadder for første gang.
Vores dygtigste og mest kreative kokke udvikler konstant nye varianter og sammensætninger af smørrebrødet, og langt det meste smager helt fantastisk.
Tænk bare på avocadomaden, som ikke fandtes for en generation siden. Og en kok som Adam Aamann har skabt mirakler med sild, snapse og den gammelkendte tatarmad.
Men somme tider er det beroligende for både sjælen og smagsløgene at træde et skridt tilbage. Tilbage til de klassikere inden for smørrebrød, som man har nydt i årtier i det ganske danske land.
En kartoffelmad ved vi alle sammen, hvad er. Et stykke groft hjemmebagt rugbrød smøres med lidt lurmærket smør, herpå placeres friskkogte kartoffelskiver, en klat majonæse, sprødt bacon, et par løgringe og et drys purløg. Bum, sådan laves den klassiske kartoffelmad.
Se også vores opskrift på kartoffelmad med stenbiderrogn.
Vi har justeret en lillebitte smule i mormors elskede opskrift. Rødløgene sylter vi lynhurtigt, så de ikke er så skarpe i smagen. Og purløgen blender vi sammen med majonæsen, fordi – ja, fordi det smager en anelse bedre (der kommer nemlig mere purløg i majonæsen, end man ville klippe ud over madderne).
Bacon skal der til. Nogen kalder ligefrem bacon for et grundstof på linje med guld og sølv. Normalt foretrækker vi her på Spicy Twists baconredaktion hele stykker, som man selv skærer ud – men lige i dette tilfælde egner de tynde, færdigskårne skiver bacon sig helt perfekt. De skal blot steges knasende sprøde, hakkes i små bidder og drysses generøst over kartoffelmaden. Beregn 1 skive bacon pr. mad.
Og nu vi er ved beregningerne. Beregn 2 små kartofler pr. mad. Vi foreslår at bruge de små, faste kartofler, der efterhånden fås året rundt i ethvert supermarked. Kog dem 10 minutter, hæld vandet fra og lad dem mørne færdigt under låg i dampen – prik i dem efter 5 minutter. Kartoflerne er lettere at skære i pæne skiver, hvis du piller dem først.
Et par andre klassiske madder til en god søndagsfrokost, julefrokost eller påskefrokost:
- Karrysild med æggesalat
- Fiskefrikadeller med remoulade
- Roastbeef med ristede løg
- Slagterens skinkesalat
Glem ikke en håndfuld kolde øl og en lille porsesnaps.
Ingredienser
4 skiver rugbrød | |
Smør | |
4 tynde skiver bacon | |
8 små kartofler | |
Syltede rødløg |
|
1 stort rødløg | |
1 dl æbleeddike | |
1.5 spsk. sukker | |
0.5 tsk. salt | |
Purløgsmayo |
|
1 bdt. purløg | |
100 g majonæse | |
1 tsk. sennep | |
0.5 tsk. æbleeddike | |
0.25 tsk. salt, peber |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Start med de syltede rødløg, der kræver længst tid: Skær rødløg i tynde skiver og hæld i en frysepose med de øvrige ingredienser, ryst rundt - lad trække mindst 25 minutter, gerne op til 1 døgn |
2
Færdig
|
Kog kartoflerne med skræl 10 minutter i letsaltet vand, hæld vandet fra, lad dampe færdige under låg i 5-10 minutter - pil herefter kartoflerne |
3
Færdig
|
Steg bacon sprødt på en pande med lidt olie - lad dryppe af på køkkenrulle |
4
Færdig
|
Klip purløgen i små stykker (gem lidt til pynt) og blend eller stavblend med de øvrige ingredienser til purløgsmayo |
5
Færdig
|
Smør rugbrødsskiverne og anbring på pæne tallerkener |
6
Færdig
|
Skær kartoflerne ud i 0.5 cm tykke skiver og læg dekorativt på rugbrødet |
7
Færdig
|
Hæld purløgsmayoen i en frysepose, klip et lille hul i og sprøjt pænt ud over kartoflerne |
8
Færdig
|
Fordel knust bacon og syltede rødløg ud over mayoen - drys med lidt purløg til sidst |